Previous Page  386 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 386 / 433 Next Page
Page Background

378

Blodets Røst.

H v a d h ar stak k els E

d v a r d

g jo rt,

A t h am H ø jre p ressen h ad er?

— E r han ond, for han er so rt?

S lo g k an sk e han A s s e n s - P l a d e r ?

— O , b e k la g den so rte M an d ,

S o m b le v v a lg t p a a L a n g e l a n d !

H a r en A th e is t ej L o v

T i l a t s v æ r g e h er i L a n d e t,

N a a r han sy n e s, d et er S jo v ?

— O g h a r han b e d re v e t an d e t?

— O b e k la g d e S o r te sm aa,

S o m ej E d a flæ g g e m a a l

S ta k k e ls E D V A R D , du h a r set

H e r din Æ rr> g ru som t s la g te t!

Ingen sind e en P ro fet

E r i

Fædrelandet

a g te t.

— E

e d v a r d

, du k an ban d e p a a,

D e t v il kn ib e for d e sm a a !

U ly k s a lig e P rofet,

S ø rg e lig t d et er, m en sand t, a ’

F o r d it F o lk s «M oralitet»

H a r du h er g jo rt P r o p a g a n d a :

D e t v a r E

s a v s

H aan d , som s v o r,

R ø ste n kom fra E

s a v s

B r o r !

L i g en sjette M o s e B o g

M a n b e tra g te kan han s T a le ,

O g d e R a d ik a le s A a g

P a sse r o g fo r A a g e r k a 'le ,

S o m g e s c h æ ftig h aan e m aa,

H v a d m an ej kan laane p aa.

L ille E

e d v a r d

v e d sin F æ r d

H a r sit U d s p rin g ej fo r n æ g t e t :

J

a k o b s

S ø n n e r m e g e t næ r

M ed en L

a b a n

v a r b e slæ g te t;

D e rfo r v o rd e r E E D V A R D S R ø s t

Israels L a b a n s a l d e r s t r ø s t .

Kaffen..

F ru Sørensen.

J a Tak, sode Fru Schrøder, en

lille halv Kop til vilde maaske ikke være af Vejen,

for, ser De, jeg er rigtig nok saadan en lille Smule flov

og marode i denne Tid, begrundet i, at for nogen Tid

siden læste Petrine i Dagbladet om den store Professor

Wagner, De véd ham nede i Tyskland, der laver Musik,

at naar man vilde kunne forstaa Betovens Symfonier,

maatte man forst være Væggetarianer, og saa har hun

faaet sat igjennem at vi Alle sammen hjemme er bleven

Yæggetarianere og lever af Plantefode, hvad der jo er

temmelig besværligt, for var det endda om Sommeren,

kunde man jo traktere med Grønærtesuppe og Jordbær

med Flode en Gang imellem, men nu spiser vi Kar­

tofler til Morgen, Middag og Aften, som jo er temmelig

enerverendes og Petrine synes nok det begynder at

hjælpe, men Sørensen erklærede i Morges, at han

kunde bedre holde Totalafholdenheden ud alligevel i

Længden.

Og hvad mig selv angaar, synes jeg heller

ikke det virker, for jeg er ikke en Gang naaet saa

vidt, at jeg kan forstaa Hillestroms Ballader, som

Petrine spillede for mig igaar, og hvordan skal det saa

gaa mig med Betoven, og desuden ganske imellem os,

sode Fru Schrøder, saa tror jeg, at selv om man

bliver mere musikalsk deraf, saa bliver man til Gjen-

gjæld svækket i Retning af Kritik, for saadan havde

jeg nu læst om det rode Hav i Aviserne, at det var

tørt og saa tænkte jeg det var muligvis de forste

Aftener, mens alle Jøderne skulde igjennem det, og

var bange for det skulde blive vandet inden jeg fik

det at se, og saa skyndte jeg jo paa Sørensen, men

først var han bange for at det stred imod Væggetaria-

nismen, nemlig fordi det var Farce, men jeg sagde at

det kunde gjerne være det var Farce men det var da

i alt Fald saa en Fisbefarce, siden det foregik paa Havet

og vi var nær kommen op at skjændes for Sørensen

paastod, der var slet ingen Fisk i det røde Hav, og

jeg véd da, at Rødspætter maa der være og rimelig­

vis ogsaa Hummer og Rejer, som man kan se paa

Kuløren, men jeg fik ham da derhen, og det var

meget morsommere, end man skulde have troet og be­

gyndte med, at Wulff sagde Aandrigheder ned i Orsjestret

og Fru Julie Lumby saa Spøgelser og Fru Holst saa

dejlig ud, og hver Gang de var færdige, gik de afsides

ind i de smaa Kabinetter paa Siderne, som jeg nok

syntes kunde have været gjort lidt delikatere, saa det

gjorde alligevel godt at komme op paa Dækket i anden

A k t bagefter og faa lidt frisk Luft og det hjalp og­

saa kjendelig paa Wulff, saa at han kun sagde Bran­

dere ved hvert femte Ord, og derefter fejrer de By-

ronsfesten, men ikke i Drachmanns Oversættelse, men

i Peter Sørensens, som er i en renere Tivolistil med

mere Blus paa Lampen og midt i Glæden løber de

paa, fordi de har ikke set efter den udlagte Yager og

!