391 / 433
383
Det var ham en Glæde at kunne oplyse, at Forenin
gens Virksomhed var i jevn Fremgang; der var allerede
betalt en hel Del Mulkter, og der var godt Haab om, at
Foreningen i den kommende Tid vilde komme til at be
tale endnu flere.
Dog vare Pengene det mindste ved
Foreningens Tilværelse.
Den havde det store Formaai at
værne om Gruudloven, og vel maatte han erkjende, at
endnu klæbede det grundlovsbrydende Ministerium ved
Taburetterne, men naar Foreningens Medlemmer blot
i Tide greb til deres Bøsser og spyttede dygtig i dem,
vilde Regeringen tilsidst slippe Statens Roer og overlade
Demokratiet Marken.
Tillidsmand
Jeppe Tjcerekande
fra Vester-Sludderlose
udtalte, at man ikke kunde forlange, at Foreningen skulde
værne om alle Grundlovens Paragraffer; der var nu for Ex.
Paragraf 55, den kunde blive en slem Klemme for Venstres
Fremgang; man havde jo dog en Slags Samvittighed, og
naar man havde aflagt Ed paa Grundloven, kunde Hojre
rive os dette i Næsen, naar vi for Exempel vilde forandre
Paragraf 1 3 og lade Folketinget vælge Ministrene, eller
naar vi vilde ujidlade at opfylde Paragraf 32 om Valg
kredsenes Størrelse. Han vilde derfor foreslaa rent at af
lægge Eden.
Tillidsmand
Jens Je’en
fra Skræpperup vilde hævde,
at Paragraf 55 havde ikke noget afc betyde, naar man
havde det rigtige folkelige Syn for den historiske Udvik
ling. Nu havde jo Edvard Brandes aflagt Eden, og naar
han kunde gjore det, uden at hans Samvittighed blev ge
neret deraf, saa kunde alle andre tage sig den Ceremoni
temmelig let. Man skulde bare se hen til Tyskland, hvor
Jøderne nok havde endnu mere at sige end her.
Der
havde en Minister rakt sine tre Haar i Vejret paa at
holde Paragraf 5, og saa lod han endda 5 5 være lige.
Se saadan gik det rned Ederne i Berlin, men der boede
ogsaa Georg Brandes, der var en Broder til Edvard Brandes,
og det var derfor ved at felge denne Hovedstrømning, at
man kom til Erkjendelse af, at vor nye Rigsdagsmand
havde sat sig ind i den evropæiske Folitiks Grundsætninger.
Fri-Skolelærer
Jeppe Tangbrand
fra Nerre-Snede skulde
blot minde om Grundtvigs Ord:
Siaa ihjel det kan Bogstaven,
Skabe Liv det kan kun Aanden.
Det var ikke Bogstaven, men Aanden i Grundloven, man
skulde værne; han vilde derfor være med til at slaa Bog
staven i Paragraf 55 ihjel, inden dens Bogstav kom til at
slaa gode Venstremænd ihjel.
Journalist
A x e l H abakuk
fra Pladsen lige for Kirken
vilde med Fornø]else hjælpe den foregaaende Taler med
at slaa Grundlovens Bogstav ihjel; til Gjengjæld ventede
han sig dennes loyale Bistand til at gjore det af med
Grundlovens Aand.
Han troede ikke paa nogen Slags
Aand; ‘det var gammel Fordom og Overtro. Taleren var
lige saa god Atheist og Positivist, som Socialist og
Journalist; naar Grundtvigianerne vilde tage sig af For
fatningens Bogstav, skulde den radikale Intelligens nok
gjore det samme ved dens Aand, og han vilde med For
nøjelse være med til at rydde hele Bulen.
Han skulde
gjerne aflægge lige saa mange Eder paa Grundloven, det
skulde være; det var jo hare en Slags dansk Skuespilkunst.
Pastor
P ly d s
fra Sønder-Yæverød udtalte sin Hjærte-
Glæde over den nye Pagt imellem gamle Grundtvigs og
unge Brandes’s Tilhængere, det var et Fostbroderskab
imellem Hjærte-E’olket og Aands-Livet i Norden, men
ligesom Asken Ygdrasil havde tre Rødder, saaledes burde
ogsaa Danmarks Friheds-Træ slaa sine tre Rødder i Fol*
kets Bevidsthed; vel vare Grundtvigianerne og den radi
kale Intelligens mageløse Rødder paa det dejlige Friheds-
træ, men der manglede endnn en Rod, for at det kunde
faa den rigtige Væ rt og Styrke.
Han havde tænkt sig,
at man kunde formaa »de sidste Dages Hellige» til at
slutte sig til Pagten som den tredie i Forbundet, der da
blev en hel Trippelalliance.
Allerede P astor Zahle havde
i
sin Tid taget sig varm t af Mormonerne, og
vi
burde
træde
i
hans Fodspor; og kunde man tillige ved næste
Valg faa Holger Drachmann sat ind
i
Folketinget, da
vilde Friheds-Træet for bestandig være rodfæstet i Folke-
hjærtets Jordbund.
Men Folkehjærtet var i folkelig Be
tydning netop Kvinden, hun har Liv i sit Hjærte og Hjærte
i
Livet.
Han vilde derfor udbringe et Leve for Danne-
Kvinderne.
Da ingen flere tog Ordet, sam ledes man ved et folke
ligt Festm aaltid, hvorefter Festlighederne om sider sluttede i
med en Svingom, i hvilken baade Unge og Gamle foretog j
Svingninger saavel til Hejre som til Venstre.
cKecfcutativ
fo r
Gasforbruget i Borgerrepræsentationen.
F o r at frembringe et saa stort Overskud som muligt
paa Gasværkets Regnskab, samt for at slippe saa billig
som muligt, fra den offenlige Belysning, fastsættes herved
følgende Bestemmelser for Brugen af Gassen i Borger
repræsentationens Lokaler:
§ 1. Enhver af Repræsentanterne har sin Maaler, og
med hvad Maal han maaler rned, skal ham igjen til-
maale8; naaT Maaleren er fuld, behøves kun en Draabe
til, for at den skal flyde over.
§
2
.
Umiddelbart før eller efter Forslagenes Ind
træden i Repræsentationen findes en Hane. som lukker for
hele Systemet; den skal under ualmindelige Forhold hol
des aaben.
Desuden findes ved hver Maaler en Gashane,
som lukker for Indledningen.
Fremkommer der altsaa en
Fejl ved en af Repræsentanternes Afledninger, f. Ex., naar
ban ikke kan holde tæt med noget, behover man i den
Anledning bare at aflukke Udledningshanen for ham, og
alle de øvrige Ledninger ville blive uberørte deraf.
§
3
.
For at forebygge Udstrømning af Gas forbydes
det alle og enhver at røre ved Hanerne eller Indstillin
gerne.
§ 4. Det paahviler Repræsentanterne at dæmpe Be
lysningen, naar der foretages Sager, som ikke kræve den
stærke Belysning, f. Ex. økonomiforvaltersager eller lign.
§
5
.
Skulde en af Forsamlingens Brandere se sit
Snit og undgaa at blive stoppet, hvilket ses paa Diskus
sionens uregelmæssige Form, behøver man blot at notere
den paa et tyndt Stykke Papir eller lignende.
§ 6.
Fuldmægtig Kn a g - H j u l - V i n d - H a s
har
Tilsyn med Belysningen, Nøglen til alle Indstillinger bero
hos ham, og ingen maa laane Neglen, uden hans Indstil
ling.
Herfra undtages dog Neglen til Kirsebærgangen,
som beror hos Økonomiforvalteren.
§ 7. Det paahviler Forsamlingen, naar den sidste
Time er siaaot, at slukke alle de Blus, der ikke ere
gaaede ud i Forvejen.
§ 8. Skal Forsamlingen renses, maa man ikke tænde
Gassen, men Medlemmerne sætte da deres Lys under en
Skjæppe, der saa maa gjere Tjeneste som Lygte.
§ 9.
For at hjælpe paa Mørket vil hvert Kvartal
udkomme oplysende Beretninger om, hvor stor Gabbespa
relsen har været.
Direktionen for den almindelige Oplysning i Kbhvn.
Den 1. Nov. 1880.