S_Punch_1880

386

BERG og „Evropæerne".

jn Caing i den forløbne Sommertid,

D a CHRESTEN B

e r g

v a r komm en slem t p a a

Knæerne,

Anvendte han sin hele Konst og Flid

For at faa Hjælp og Trøst hos «Evropæerne»,

Som, hvis til hans Organ man fæster Lid,

Her hjemme blot kan findes blandt Hebræerne;

Thi han har sikkert faaet at fornemme,

A t alle Vegne lader de som hjemme*

Saa siutted’ da hin høje Bogød rot

JPaa Basis af semitisk Tolerance

Med

E d v a r d en

Art hellig Alliance,

Hvor man i Med- og Modgang, Stort og Smaat,

I T yk t og Tyndt, i Ondt saa vel som Godt

Hinanden loved ærlig Assistance.

Om der for øvrigt blev gjort Ed paa Pagtens

Indhold, ej vides, men det blev der sagtens.

Nu kom dér pludselig lidt mere Fart i

Den «evropæiske» Koncert her hjemme.

Den lille E

DUARD

blev eed-uartig

Og hjalp sig gjennem GrundlovsEdens Klemme

Paa samme Vis, som

HØRUP

aabenbart i

Sin Fødeegn har set, gaar ej af Glemme:

Kulsviertroen, der kan flytte Bjerge,

Kan ogsaa fromt paa Buxeknapper sværge.

D et Hele gik for saa vidt meget fredeligt,

Naar man har set, hvor passende og smukt

Med gammel Fordom Venstre kan faa Bugt,

Naar en Forsikring skal bekræftes edeligt.

D og fik ej

B e r g

sin Degnevisdom brugt

Uhindret her, og det var grumme kedeligt;

Thi den vil ogsaa vorde

E e d v a r d s

Værge,

— Ja

E e d v a r d ,

man skal ingen T ing forsværge l

F ra A n n o 3 8 8 0 .

I »den republ i kanske

J unt a for skandi navi sk

Oldvidenskab*

meddelte

Vicepræsidenten følgende inter

essante Udtydning af de alle

rede i Aaret 3878 ved Ud

gravningen afdetgamleTingsted

paa Kristiansborg fundne mær

kelige «Guldhorn».

Vicepræsidenten, florger

Bjørn Bajerstjeme

maatte

ferst minde Forsamlingen om, hvilken Sensation det vakte

i hele den skandinaviske Republik, da man i Aaret 38 73

ved en artesisk Brendboring «formodet stedte paa Ruinerne af

det for akkarat 2000 Aar siden ved Jordskjælv og Stormflod

forsvundne Kjebenhavn. Enhver skandinavisk Oldgrandsker

mindes den forunderlige Følelse, der greb En, da man ved

fortsatte Boringer og Udgravninger afdækkede det ene Hus

efter det andet og da man tilsidst naade ind nnderRaadbusets

Hvælvinger og endnu fandt et i det Herrens Aar 1880 nedsat

Udvalg af Borgerrepræsentanter siddende som Mumier om

kring et Bord, der var skjult af talrige Papyrusruller, paa

hvilke Skriften dog var saa ulæselig, at det eneste Ord, ruan

kunde stave sig til, var ø ko n om i f o r v a l t e r . Han erindrede

Medlemmerne om, hvor skuffet man blev, da det senere viste

sig, at det kun var den daværende Magistrats utrolige Sejg-

hed, der havde sat dem i Stand til at kunne holde sig saa

længe, og hvorledes man ved fortsat Udgravning navnlig

af Kristiansborg-Ruinerne ikke fandt Andet end Støv og

Knokler, samt en Del usædvanlig tykke Pandeskaller. Her

var det dog, at man traf paa Brudstykkerne af de mærke

l i g •Guldhorn., hvis foranderlige Indskrift man hidtil for-

gjsBves havde søgt at tyde. Ogsaa han,

Bjørn Bajerstjeme,

havde mange Gange været nær ved at opgive Haabet. Da

var det, at man for enMaaneds Tid siden stødte paa den

berømte Botaniker

Erslevitskys

Gravkammer. I dette fandt

man foruden en Del Kors og Stjerner, som Fortidens

Mennesker anvendte som Amuletter mod onde øjne og

Tnnger, en hel Stabel Beger. To af de mindre vare aldeles

fortærede, og kun af Bindet kunde man se, at den ene

Bog havde været en «Geografi» og den anden en «Botanik*.

Denimod fandtes der 7 tykke Bind, som Mel og Rust ikke

havde knnnet fortære, og dette var i Sandhed en stor

Lykke, thi disse Bind indeholdt en fuldstændig Edda, fuld

af dybsindige Myther og interessante Fortællinger om vore

Forfædres Bedrifter. Havde denne Edda, der bar Titelen

Punch,

ikke bavt ssa stor og indgribende Betydning i Da

tidens Sjæleliv, hvorfor skulde da en saa anset Lærd som

Ertlevitsky

have taget den med sig i Graven. Der fandtes

ogsaa i denne Bog en Række Billeder, malede medDatidens

grelle Farver, og blandt disse fandt man Typerne for alle

de Helte, hvis Navn« ellers kun ere naade ned til os gjen

nem dunkle Ammestuesagn. 8aaledes er Sagaen om

Chresten Berg

til

Bogø

jo bleven forvandlet til Eventyret

Kresten

med Bnlen og hans Kone

Taburette,

og saa*

ledes er Skjalden

Zahle

bleven til:

»Per Sallemand

hans Viser*. Ved at studere dette mærkelige Kildeskrift

faldt det mig paa en Gang ind, om ikke de der afbildede

Typer skulde være de samme, som fremstilles paa Hornene.

Medens mangfoldige Lærde havde lagt deres Hoveder

i Bied uden at finde andet end haartrukne Forklaringer

paa Betydningen fti de mærkelige Vandskabninger, og

medens man havde vaklet imellem, om disse skulde fore

stille Fugle eller Fiske, eller om de hverken vare Fugl

eller Fisk, tog jeg nu atter Hornene for mig. Paa det

ene fandt jeg da et Billede af en Mand, der var omgiven

af Slanger, som dog nærmere besete viste sig at være

ganske almindelige Aal, og som et Lyn slog det da ned

i mig, at Figuren skolde forestille den navnkundige Kjæl-

demæsekonge,

Chresten Berg

fra Boge, da Aalene som

bekjendt, vare Attributer til hans politiske Virksomhed.