387 / 433
379
heller ikke pejlefc det rede F yr overtvært med det
grønne og sat Kursen altfor lavt ender Pari, saadan
som der staar i Ferslews Sofartstidende, og alle Pas
sagererne bliver sosyge og render rundt og der kommer
Bræk paa Maskinen, saa den futter af og hele Dækket
gaar op og Tæppet ned og saa var dot forbi og vi
gik og var bievne tragiske til Mode, fordi det var sør
geligt at tænke sig med de mange Mennesker, men
da vi kom hen ti! Doren sagde Biiletmanden at der
var en Akt til, og den tog vi saa med alligevel og
De kan tro, det var forunderligt at se saadan en For-
S
andring den Vandgang havde gjort paa alle Personerne,
nemlig at Wulff var bleven Alvorsmand, og FruH olst,
der havde været koket, var bieven Diakonisse og Fra
Julie Lange, der havde været Enke, var bleveo gift
igjen med sin afdøde Mand og Zink, der var Skurk og
hed Daudi, var bieven en rar Mand og Benjamin var
bleveo Daudi og Dorf-Petersen var den eneste, der havde
holdt sig fordi han var lige kjedsommelig fra forst til
sidst, saa det var godt de bi8v aniebne af Dampskibet i
rette øjeblik, inden de fik Tid ¿il at sjangsjere igjen,
hvad der vilde have været forvirrende og forstyrret
Angsamblet. Og sa a i Fredags, kan De tænke Dem,
sode Fru Schrøder, gik vi jo hen og saa Draehmanns
Debyt paa Kasino som Tordenskjold, cg Fritz Grønbæk
tror nok, at Andersen engagerer ham, hvis han ikke
gjør for store Fordringer, men jeg synes ikke han be
høves paa Kasino, fordi Sangenberg er megot bedre
som Tordenskjold, og Holger Draehmann har jo nok
sat ham paa Vers og det buldrer jo en Del mere end
som Karitetlara Prosa, men det er da i Grunden Hip
som Hap alligevel og det eneste, der kuude hjælpe,
var, om der blev sat Musik tii, saadan at hver Gang
Drachmann havde været rigtig tordenskjoldsk, skulde
der blæses i Trompeter, og hver Gang han blev national og
patriotisk skulde der blæses paa Fløjte for Holmens
faste Stok og den menige Mand, og saa vilde det snaaske
trække, og
nu
skal De have Tak for Kaffe, søde Fru
Schrøder, for
nu
maa jeg bjem tii Kartoflerne og Bø*
toven. Farve!
I
F o rs lag med Forslag.
■S
,
I
lcngere Tid man Hovedet brod,
En Mængde Forstand blev lagt i Blod
A f Hjerner, fine som grove.
Det skete ej blot paa Ministrenes Bud,
Men dia Tbinget blev aabnet, bolned’ det ud
1 en Mængde Forslag til Love:
Om Levnetsmidler og Falskneri
Ved Hjælp af en daarlig -anvendt Kemi«,
Om Skolelærernes Lønning.
Ak! Lovens Mordere ligge paa Lur,
Men Lærerne gaa sig en Morgentur
1 Baabets forfriskende Grønning.
Om Smør, der er blandet med Mel og Ben,
Og Byg i Kaffe og Sand og Sten
1 Sukkeret kommer for Dagen,
Og Rugbrød, blandet med Majs
og
Vand,
Og Bagermesternes Oldermand,
Der ogsaa er blandet i Sagen.
Og Vin, destillert af Rosiner og Sprit,
Og
01,
der er blandet med ren Akvavit,
Som før man
gouterede
tossego
\
Alt skal nu vejes
paa
Themisvægt,
Og hele denne vanartede Slægt
Tiltordner man truende:
*Qvos ego
!t
Hr. B a g g e r er mødt med et Forslag til Lov:
Haa finder, afc Prisen er altfor grov
Paa Stempelpapir og Deslige *,
Hf. Ko fod skal ogsaa
ha’e
Noget sagt
Om
den bornholmske væbnede Magt
Til Held for de kommende Krige.
Men B ajer, ban er dog bedste Sejs,
Han var allerede forlængst under Vejs
Med Ændring i det Kommunale.
Dog Sligt er ej nok for hans higende Aand,
Nej, Damernes Ridder løfter sin Haand
For Kvinden i Skrift som i Tale.
Ti! Dato vi endnu kan saa det paa Prent,
At hver kvindelig medicinsk Stndent
Er nærved at opgive Ævret.
Hun vil have Plads for sit store Talent,
Samfundet vil hun ha'e endevendt,
Thi Vejen er altfor snerret.
Og Højskolens Dere lukker man op
Med Et for hele den samlede Trop
Af Videnskaber og Visdom.
Nu strømme de ind, og de se, det er
Nok Alvor med det Studium, der
Er snakket øg fjaset og fnist om.
Da svimler Tanken ved dette Syn,
Med Hjertebanken og rynket Bryn
Man ser nok Examinens Dage.
Man aner nu i sin svære Nød,
At man nok fik fat i et større Brød,
End man er i Stand til at bage.
Og der blev Allarm i den hele Lejr,
Og saa fik man fat i Hr. F r ed e r i k B ajer,
Og nu skal der kæmpes mandig
For en Doktorexamen
en tnigniature
Som hverken er for svær eller dyr,
Med fuldstændig
jus practicandi.
Oapn11r*
P . B R O W JUNIOR.
&c
C?
a n b e f a le ^
TOT oØIQiJv.
d e r e s sv øm m en d e
L ig k is t e r .
•Jr