383 / 433
375
Hejsebreve.
Gode
Severine!
P a r ia , 14. November 1880.
Du aka nu bare liettrax
lå være me aa gaa bagover
a Altirasjon ladendes Post
budet, varende nok en Stata
Tjener aa mulivis oase be
gavet med Pangsionsret i
Henhold te aamme, aa aom en Folie hera en Man me
Diskræsion blie mestangeli anbeiangende Din mantalle
Sinslilstand, naar Du erfarer, a je er ankommet hertel
begrivelelis etadivak paa Kaanstene Vejne for at hitte
Noet tel a hjalpe vos ud a Suppedasavisen me, for det
sier je dig, Severine, ganske unteruns og insegeheimnitt,
tom Tysken sier, a na er Momanget der, vor Kaanslena
Sol lefinner sai i Totalfaamorgelsens Tobponkt liesdtn ve
Gassens Dampelse foran en Sjangsemangdekulisse, tom
Du jo nok har teet. Ja Du ka tro, je har brogt maifor
a akaffe en forate Tanor aa vaaren baade her aa der aa
endotse t Jylland, vor vi fek D y k k e r fra, men tom igge
var det, og det hjalp ikke, nemli paa Grund a, a hver-
gang je spurte, om di kjendte en Tænor, grinede Jyderne
aa tae »te de had* bod
’
jen ta Nord aa jan te Nord-
IJast», aa naar je bad om a maatte sée Vedkommende,
var de en Stud eller en Ko, som ikke engang kunde fisto-
iere, men bare brole Sekondbat.
Hvorfor je roiiede
Stevet a mine Skosolder aa leste Ballet te Paris deregte
vor Sjæfen osse er ankommet mulivis i samme Ærinde.
J a je gig til i Teaterfrancat, som er dereses kongelie.
Hor Severine
/
Sku je a en Hannelse eller TUfældihed
vare kommen for Skade me a tie noet Forklæinendet
anbelangendes Franskmandene, aa sku de vare kommet
eng i Dagbogen saa siae strax en Blakstrei over det,
nemli formedelst de velle angrasjere mei om de kom ud
mallem Poblikum a je har vaaren et Ollehode desangaa-
endee, fordi K r o a s a t t e ku vi magelien vare tjente me
aa oste staa vos ve a gie femogtyve Kroner agstra for
va r Aften, liesom S im o n se n paa Fenansbysjettet, men
t i ka sleUke vore Tommelfengre etter hinne, aa liesaadan
K o k k e la n g , som er deres E m il aa haller ikke taft bag
a en Sporvogn ka Du tro. Aa der var en anden Skue
spiller, som osse gjorde stor Engverkning paa mei aa
je ea de tel R ic h a r d K a u fm a n n , som je har slået mei
sammen me, aa sad ve Siden a, aa han sae det var godt.
Hvorover je ble malesiosk aa spurte om han meente
meietgodt eller tæmmeligodt aa ble grint ud. Ntmli fordi
Manden hed G o d t eller Got, som er de samme naarens-
tid man vel skrive som F r e e d r ik b a je r. Godtkryds ku
han i vært Fald fortjene a hedde. Aa de er slaemt me
Navnene, Severine, for ser Du nemli nu anlangendes
Tanorerne, saa spurte je K a u f fm a n d som jo nok kan
tale me, fordi han kan lidt Dansk inu, a aa tel, væm
der var Præmietenoren hersteds.
Bvorpaa han sier, a
de var F a ar, aa je troede, han ville gjore Nar a voreses
ejne, fordi de bræger saa fælt a aa tel, aa ble kras-r
brostig mod K a u f m an d, va der var Synd, fordi han er
ganske skikkeli aa meiet tjenstvildig.
Men Tænoren
hedder skam F a a r saa det var en Buk, og Sjælen hedder
paa Fransk »Lam», saa naar Du vel sie a han for æg-
sempel sang me sjælfuldt Faaredrag hedder de paa Fransk
Mossiø Faar sjangt a væk Lam.
Hvora Du ka se Severine
a de ikke er saa let a lære Fransk som a tla en Pæruet
aa Du maa Senge i, ves de ska blie tel Noet. Men an
belangendes F a a r har je jo nu sat mine Garn ud, aa
K a u f m a n d har engtrodnseret mig i Salongerne aa hos
Madam B a t as si, men Deplematiets Hæmmeliheder maa be
vares, aa Du fåar inte Lov a stegge din Næse deri, Se
verine, for gaar en gal, saa hedder det strax
»Uh æ la
fam?»
værend dig, som kunne blie begegnet med Vbehave-
liheder desformedelst. Aa Sjæfen fesker etter A d e lin e -
p a tti, men de er oste Deplemati, saa der er vinket a
paa den Kant, Severine. Men anlangendes Familien traf
je Onkel H an s, som Du nok ka huske aa han har faaet
Angasjemang som Stamgjæst paa en Bullevartkafi
,
vor
han sidder C] gjor sine gamle Loier, men han bad mei
igge engang være saa venli a helse, saa je ha slået Haanden
a ham igæn desjormedelst. Aa nu ska du la vær aa
renne aa kigge etter Breve, Severine eller Tællegrammer,
for ænten kommer je jæm i Triomf me Fa a r aa stikker
K r i s t o f f e r te n ud en a Daene eller osse reiser jeviddere
til Italien, hvor der er lietaa mange Tænorer som der er
Joder paa Strandveien aa vel Du hælse Moder aa be
hinne ligge et Par vine Sokker a di graastrivede
i
naar
Di skriver. Farvæl Severine aa hæls P r is e .
Din
P e d e r s e n .
Theaterkatten spinder:
• P a a K r i g s f o d * .
Par-
twriunt montes
— men se,
om der kom saa meget som
en Mus! Nu har vi gaaet og
lavet til i en tre fire Uger.
Og saa varer hele Klatten kun
i en Timestid og er oven i
Kjobet en lille Sangfugl. Jeg
gjor aldrig Sangfugle Noget.
Jeg gider ikke en Gang slaa
Klo i saadan en lille mager Tingest. Havde det endda
været en fed Graaspurv! Men paa 6aadan et lille Sang
værk er der ikke andet end Fjer og Stemme. Det skal
hverken Kassen eller jeg blive fed af. Na har Sjæfen
gaaet og gjemt saa længe gaa den. Den, der gjemmer til
Natten, gjemmer til Katten, siger de.
Skulde jeg allige
vel! Den hopper saa iriterende uskyldig lige for min
Snude og kviddrer les, som om der hverken var Theaterkat
eller Musikanmelder til i Verden.
Nej, lad Kierulf tage
den, om han gider, jeg har en Skaal Sødmælk staaende
inde i Kulisserne. Bare Kristoffersen ikke annekterer den
til sin Smerhandel! Jeg ridder oppe paa Loftet, fordi de
giver »Naar Møbler flyttes», hvor der bliver slaaet Por-
celiæn i Stykker.
Jeg er bange, de skal sige, det har
Katten gjort. Men jeg kan se Skaalen, hvor jeg sidder.
Paa K rigsfod
er en kjøn Titel, den passer saa udmærket
paa Forholdere herovre. Forleden havde jeg gjemt mig
under en Stol paa Prøven, og der hørte jeg — ja man
skulde ikke tro det, men jeg ter række tre Klør i Veiret
og give Pote paa, det er sandt — og egenlig burde jeg
ikke fortælle det, men ved at se Plakaten og læse
Paa
Krigsfod
paa den, kan jeg ikke bare mig for at berette,
hvad jeg hørte. Jeg hørte nemlig, at Fru — Saa! Der
væltede en af Figurantinderne min Sødmælk. Oh de Fruen
timmer!
8 r& tfa n y t
Xv. aBaycmntoUz Xtdcyaazd
i
Sldmde“ fez dm
1 1 .
do.
-fro»
szMosztt,
ot W
sx
m tym af tyidtnohafcn, findit jty
fozanbdiyct
til luzntd at izMaett, at jt<f iMu t* noym tymindt
af X i. Xtds^aazd.
G&vfodiyot
tyidtnohabtn .