S_Punch_1880

371

tøært tmob bolbtfø beføttmb« $aattb

viet

$amilien eg føt-

gebe for, at ben iift jfulbe gaae tif ©ruube etb be famfutib!-

opløfettbe Beføæbelfer, bet i ban! Jtø bteuføgte førømunen.

SS« ban berbo! meget nøieregnenbe og b«be et ©te paa btoet

Singer raeb alle SRagiftraten! ©fritoerfarle, og fpurgte! bet

albrig, at nogen babbe jlrebet Innern et X for et V, uben at

ber fuTgte W (bobbelt V) otoer 3Ibgjermng8manben8 £>otoeb.

83ar ber i be famme Dage en SRonb, fom @briftenfen

beb, af bbem bet gi! ftort

i ben ganffe SWagiføat, efterbt

ban toar faare bretoen eg forfaren i alffenl Singemembeb.

Sieto ban berfor fat HI at toæreØconoraie-øtørtoaiter for ©tabenS

Stggenbe-S«, faafom bet mentei, at bet »ilbe toære faare toan-

fietigt for fremmebe 9fanlmænb at faa ftingrr i noget, fom

toar banttem betroet. SifU bet fig ogfaa, at ban batobe bet

rette ©reb

paa

©agen, og brugte ban fin Singerfærbtgbeb faa

gobt, at bbab ber bleo b^ngenbe toeb ban8 Singre, (unbe enb

iffe ben meft erfarne grølfebanffører faa Singre i.

. 4?atobe Seng er iffe beiminbre en SInelfe om, at Øconomie*

øortoattrenl Øingre toare for lange, og barel bet bam for,

at famme batobe Segle

paa

afle ftne Singre, faa ban toar

færbelel fingerfærbig i bet Singerfprog, ber falbel »at negle",

fßagfebe berfor Sorgermefteren paa bannem Baabe Sai og Dag

i famfnlbe fej SSintre, men efterbt Øconomie-Sortoalteren toar

faare forfaren i SRagiføateu! Äon-irolbomlfunfter, mægtebe

Seng er bog iffe at faae $aanb i £an!e meb bannem.

©tf bet omftber op for Sorgermefteren at ban!Øconoraie«

Sortoatter »fab inbe" meb fremmebt ©eb! og falbte ban berfor

bannem HI fig og goto bannem et Smgerpeg om, at ban følbc

bolbe fin Singer af Sabct,

ban eller! toilbe fare baarbelig

frem tmob bannem og iffe lægge nogen Singer imeøera. Sæb-

bcbef ba Øconomie-Sortoalteren bailig, og lotoebe ban ©lagter-

Sob og ©ebrittg, famt

|an toilbe bolbe op, mebtnl bemte

§?i!oiat to« goto. ©ao (an berbol Senget $aanben paa, at

ban for ØremHbeu toilbe toære mere forfigtig, og lotoebe ban

boiitbelig,

ban iffe toilbe røre anbrel Sienbom meb ben

minbfte Singer. Stente ba Corgermefieren, faafom ber intet

tunbe oplpfel om,

®b*iftenfen

« i ©lægt meb

O le ©briftenfen,

man nø! funbe fortabe fig paa

ban! Ubfagn, og lotoebe ban ba, at |an »ilbe fe igttnnem

Singre meb bannem for bemte ©ang.

©totrtoeiebe Senger imibkttib baafce 5Rat og Dag, om

bet iffe Oilbe tære gatonligt at oprette et npt kontor for bertoeb

at fontrøflere Øconomie-Sortoalteren, eder om man føtbe Ben-

toife Sontrotlen meb bannem til ©tabcn! SRebningltoæfen, faa

fom bette ifle batotoe batot meget meb ©ptræfferl at giøre t be

fibfte Sintre, efterbt Publicum foretraf at gaa til S3unb!

jtras, fremfor at bebanble! meb Somntunen! fRebninglrebjlaber.

©toertoeiebe Sorgermefteren betnæji t famfulbe to Sintre en Sian

om at otoerlabe Solf, bet toare „fatbne igiennem", Salget imel

lem enten at blitoe „trufne op" af Øconomie-Sortoalteren eller

af&ommunenl øtorige „'.Rebning!-"SSebjfabes til offentlig Srug.

©m (5bri ften fen er ber nu at fortælle, at ban i bemte

Dib batobe ftnt Singre afle Segne, og at ban paa ianbetl

Sribrtol-Seft tog fig faart megen Sribfb meb ©tabenl iføngc,

Sortæflel ber ogfaa, at naar pan toar trængenbe, Iaante ban

Nøglen til ittrfebærgangen, uben at SJfagiføaten funbe finbe

Øføglen til ©aaben, btoor ben firfebærgangbare Siønt bleto af.

Snbfraf omftber 9?orbojl-$a!fagen! ©pbagelfe, og ba be føre

©pbagelfev! Jib faalebe! toat fommen tilbage, toaftef enSlttraa

be* i ©taben efter ligelebel at opbage noget ført. $ænbte bet

fig ba, at man opbagebe Øconomie-Sortoalteren! Cassa-tDtangel,

ber toar faa ftor, at b«n enbog manglebe en &a!fe til at babe

fta!fe-3Rangeleri i.

Sleto ber ftor ©læbe i Jfommunen otoer benne ©pbagelfe,

eg famlebel Speng bebfø ffiænb baabe bemrøeligt og offentligt

for at raabjlaae om, btoorlebe! benne ©pbagelfe bebft burbe

belonnel. Soreføg nogle, at man burbe anbenbe Øconomie-

Sortoalteren! tilgobebatoenbe fiøn til at befofø en $6re!«©tøtte

for S*nger, mett toare ber bog anbre, ber mente, at S eng er

burbe ligefom fførbenjfiotb for fin ©pbagelfe opbøief i 9bel9-

fønben og i fit Sanberjfioib føre en næføn tifluffet Cassa

meb en Singer i £ læmme. Cfnebe! man omfiber om at ben-

Pife ©agen til et Ubtoatg for ©plp!ningen« Sremme, og mente

famme Ubtoalg, at man førft burbe føffe mere fø! i ©agen,

iiiben man funbe begpnbe paa @fterlo«ningen af be børtfomne

©ager. Sle» ber ba Ipft førfte ©ang; men efterbi ©agen iffe

funbe taale ftærf SelpSning, oplpfte! ben fun meb atminbdig

kommunal-®«!, bto»8 fiplføtfe par =

VI,

©permacttlp!.

©g Penter man enbnu paa, at ber føl blitoe (pft anben ©ang.

mon, som er en rigtig Gast, men mangler

Skeni.

Se, nn glæder ri os bare til

næste Gang, ri f a « Baadsmanden igjen

og det faar ri nok snart, for forst var

ban en lille Komedie, der hed •

Torden

skjold i Marstrand*,

og saa blev han

til en større dito, der hed det Samme

og gik dejlig paa Kasino, hvor Synken-

berg grandgivelig saa nd som paa

Æsken med Kronprinsen, De véd; og

saa blev ban til en Fortælling, og nn

bliver han nok snart til en anden Hi

storie, hvor den ferste Del af Bogen

ogsaa handler om han. Og vel er den

dejlig nn, men saa bliver den dog

bedre, især naar den ovrige Del af

Bogen ogsaa bliver anderledes, saa der

bliver fler af Salomons Sprikvorter, for

det e? ligegodt det Bedste af det Hele.

E n H o lm en s Mand.

R om a n c e r

8 a n g e af C a r l

A n d ers|e n . Vi Elever i Latinskolens

øverste Klasse har en æstbetisk For

ening »Tho r», hvor .vi holder afvex-

lende Foredrag og drikker Punch, og

jeg redigerer en Avis,

der hedder

«M jo ln ir» , og den er der Slag i,

kan De tro, og udmærkede morsomme

Vittigheder, og naar det er rigtig mor

somt, saa staar der altid i Parenthes:

« v it tig t * , og saa er det vittigt. —

Og vi skriver ogsaa Digte, hvortil vi

har en hel Protokol, for der er mange

Digtere i Klassen, der er næsten 7,

og 7 er der, naar vi regner Jacobsen

med, for han er Prosaist.

Og saa

læser vi vores egne Digte op

Gang imellem ogsaa noget af de trykte

Digtere, og i Lerdags Aftes læste vi

Carl Andersens

nye Digte hejt, og vi

syntes udmærket om dem: v i g j e r

dem s a amæn d ikke bedr e s el v !

Og der er i vores Forening En, han

hedder Carl Serensen og vil skrive

under Navn, naar han bliver ti^kt, og

ban har allerede faaet flere Digte til

bagesendte med Ros og Tak <ra næsten

alle Bladene, og ham kalder ri Carl

Andersen, fordi han efterligner ham,

og det gjer han nydeligt, og hans Be

gavelse er meget subjektiv og lyrisk. —

Saadaa skrev han for nylig et Digt,

som blev prisbelønnet i «Thor» og som

han maaske vil indsende til «Dyre

vennen», og det lyder saaledes:

•Den ihjelfrosne Mus».

Paa Gaden krøb i Fros^ en Mus,

Det var et stakkels liile Puds.

Paa fire Ben den krøb omkring

Og gjorde da et lille Spring.

Paa Grund af Kuld den faldt om Kuld

Og bliver snart til Støv

Muld.

alle Mennesker maa

Som den paa Døden kure — o I

— Ca r l A n d e r s e n kande ikke

ha v e g j o r t det bedr e!

Vi have for Resten tænkt i Anled

ning af hans nye

Bog

gjøre ham

til Æresmedlem i vores

Forening.En

saadan Anerkjendelse fra de Unge for

tjener hans Digte nok!

S e r e n S i n k e

1 5 Aar.

Stud. artium.