S_Punch_1880

370

Ed oaa Grundloven.

(Mel.: Konferensraad

Wegener

den brave.)

I Folketinget vil der blive Møde

Og Sorg ved mangt et Møde, det kan hænd’s,

For der er nylig arriver’t en Jøde

A f «den radikale Intelligens»;

Det er lille E

dvard

rande s

, som paa Listen

Staar iblandt de lidet Troende hos CHRESTEN,

Hvor Parolen lyder:

«1

skal inte svær’el

Men jeres Tale bare «Nej» og «Ja» skal være!»

I Folketinget han venter sig Erstatning

For Valgets Farer og dets Gjenvordighed;

Men i Følge vor velsignede Forfatning

Skal paa samme først han aflægge Ed;

Og det er en ubehagelig Hændelse

For en Israelit foruden Trosbekjendelse,,

Særligt, da det endnu ikke er vort Lands Pligt

A t tro ham bare paa hans ærlige Ansigt.

D o g vi tør vel sagtens stole paa, at K

rabbe

Gjør for lille EDVARD alt, hvad han formaar;

Han,som tog det gamle «

Danmark

»paa sin Kappe,

Mod «de t u n g e D a nm a r k » vil ej være haard,

Men tillade, at de intelligente

Radikale af det gamle Testamente,

Naar den brugelige Ed ej vil tiltale dem,

Faar da Lov at bruge S

chandor ph s

: « F a n d e n

g a l e d e m ! »

For en Ed er dog et lumpent Skjær at strande paa

For et «evropæisk» Venstreparti;

Og bli’er Eden bare ændret, kan man bande paa,

A t til Tinget gaar det hele Kompagni:

eorg

randes

og P

ing el

og hans Fæller op-

marchere vil med D

rachmann

, SCHRAM og

jellerup

Og vil Eden efter deres Tro man lave,

Bliver Folketinget

r.ok

en Edens Have.

$tab(its ^ rh ic tr. V .

en g et (tb en Sorgcrmeper, fom

raabebe for tfaéfrn

iHaflbia.

£an

o«t en jante »ennefal SHanb og

ber(o$ fynbig t mange £aanbe

Iarbt

brætter, faafom ©frihning

og hegning. £cri (abbe (an ifoet

lagt ftg efter fiigwinger af alle

© råbet, (twtfor fitgningilommtø-

fionen til (ane ISre (aobe fat

©tabene Snbfomfiflat til

Procent,

—

(cot»il> (ane ftnfeelfe meget for-

tgebe». fRob (an berfor megen J&æber i jfontmunen, enbog

(an itfe »ar Jtonununift eller ftienbe af S cm ilielioet, men

Literaturartikel.

Salom on B a ad sm a n d .

Fortæl

ling af C a r it E t la r .

Se, jeg er vel

køns en simpel Fyrbeder i Marinen, og

mine Begreber om Videnskaftet og de

Dele kan være det, de er, og det er

de ogsaa, forsaavidt; men jeg forbe

holder mig alligevel til Salomon Baads

mand, som Jergen Hattemager til Kong

Salomon, med den Forskjel i Rignin

gen, at dennehersens Salomon, han er

Baadsmand, og jeg «r Fyrboder. Men

det var det, jeg kom fra, som jeg skolde

til og have sagt

Jeg kan ligegodt

være med til Læsning og den 81ags,

for Mutter og jeg er kommen ind i en

Læsetaske, som bliver brongen os med

Boger i, og vi har faaet baade alle

dem af Drachmand, der er udkommen,

og alt, hvad der ellers lober af Stabe

len. Men, se, da jeg saa faar Fingre

i dennehersens Salomon Baadsmand,

saa slaar jeg, den Slemme fare i Pro

viantsforvalteren, et Slag i Vindvea-

karmen, saa en Maanedsrose sprang ad

af Vindeverret, og Mutter sae: »Har

Du faaet et Slagtilfælde?« Men da jeg

saa viste hende Bogen, fik hun noget

lignende, og hun skir nede liesom en

Dækskanon i Solskin.

For ban, Carit

Etlar, han har Mutter og jeg holdt af,

fra vi var Drenge, forstaar sig: Mutter

var noget Andet, men ligegodt et Barn.

Og det har han ogsaa fortjent.

For

der er ligegodt Ingen som han, der

kan spinde sa&dan en rigtig Ende om

En, der har Skeni men mangler Hande-

lavet, og en Anden, der har Hande-

lavet, men skorter paa Skeniet.

For

saadan var det med Gyngebevdingen

og Ib, og saadan er det med alle hans

Historier, uver en evige én. Og det

er saa rart, for delved kan man lige-

saa let terpe bah, som man kan slaa

et Halvstik, for man véd altid i For

vejen, hvad det drejer sig om: det er

den samme Bof,' der braser i Kabyssen,

men Logn er der bare lidt mer eller

mindre a f; og det forstaar sig. Kjedet

er sommetider mere mavert end somme

tider, men det er nu lige fedt.

se, saadan er det nu ogsaa med denne

Baadsmand, hvor der kun er den Ind

vending

at der er nogle hnndrede

Sider, der inte bar mer med Salomon

at gjere end Davids Saltkar med Salo-

mons Visdom. Og det fortalte Mutter

mig; hun havde natyrligvis strax læst

det, for Fruentimmerne er nu altid saa

eBsige; og hun sagde:’ «Det behover

Du inte!« Og saa læste jeg detheller-

inte, men begyndte forst der, hvor de

taer fra de varme Lænder. Men ellers

sagde Mutter, at det var en kold En,

som de blev pint i Begyndelsen af

Bogen, men den værste Pinsel, sagde

hun,' var for dem, der maa læse det,

fordi de blev snydt for Salomon. Naa,

roen ligegodt, her er ogsaa Torden

skjold. som har Skeni, men trænger til

en rigtig Svabergast, og det er Salo-