394
Fra det store Panorama.
_ E
vropa
er der evige Løjer
Med denne hersens evropæiske Koncert,
Som nok alle Vegne gavner og fornøjer,
Og ej blot, hvor Lord-Mayoren er Vært;
Thi dens Toner standsed* Krigsgudens Tæminger,
V i kan takke dem for Fredens Velgjerninger,
Og nu jubler man ved R
h in
og DARDANELLERNE:
Bli'er der Slag, saa er det kun i Frikadellerne!
Gud ske Lov, nu er DuLCiGNO-Affæren
Bleven lykkelig og vel tilendebragt,
Og Evropas «Ma a d e h c l d » har høstet Æren
For,
at T
yrken
ikke helt blev ødelagt;
Ja, Osmannerne sig glæde overmaade
Over, at Evropas Flaade ej dem flaaede,
Mexi la’er G
rækenland
af Spænding fortæres
Og sejler hjem for at skrabes og at tjæres.
Hist paa
I
r l a n d
g a a r
det
lov lig
malebarisk,
Sikken Kjævleri
for
Frihedens
S ag !
Der er Styrelsen dog parlamentarisk
Og er lavet efter Venstres egen Smag.
I kulturkampens Land det grumme trist er
For Katholikker og Socialister,
Ja, før
T
y s k l a n d
for disse bleven kvit er,
Er Kul-Turen kommen til dets Semitter.
T il
«der
G re is e
»
har man nemlig en’Appel reist
Om Israel at faa ryddet af Vejen.
G
eo
.
BRANDES
maa nok sukke: «Vi har vel rejst!»
Naar der ovre han studerer Tidens Tegn.
Nu kom Raden til hans Folk og til hans Skole:
En Proiessorpost han neppe der vil hole,
O g hans «Hovedstrømninger» harderen Skueplads
Ikke nær saa tolerant som den paa Frue-Plads.
— Og fornylig et Gesandtskab fra J
a pan
Har forvildet sig herop til vort Nord
Og i T inget hørt, hvad
B
e r g
og hans Stab kan
Rive af sig af store Statsmandsord;
— Orientens Børn ved Øresundets Kyster kan
Endnu finde nogle vise Mænd fra Østerland,
Som med Bergske «Evropæeres» Behændighed
Hævder deres evropæiske Nødvendighed.
Ja de gode Japanesere, som ses her,
V il fåa mangen sjælden Svir serveret frisk,
Ved at se, at Tinget tæller en K i n e s e r ,
Som ej heller gaar saa schelden med en Pisk,
O g en anden, der forstaar saa godt, som Z
ahle
A t faa det himmelske Rige bragt paa Tale,
Og mens han i si c Kinesisk finder Lettelse,
Er HIN L
edr e
snart perfekt i Selvopsprættelse
Litëraturartïkel,
Til H e r m a n B a n g S w™
Forf, af Romanen »Haabløse Slægter'
N ationaltidendes
Lsgerkjælder.
edlagt tillader S u n d h e d e p o l i t i e t
sig at sende Deres Velædelhed følgende
R a p p o r t og I n d b e r e t n i n g til beha
gelig A fbenyttelse i Deres næste m eget
ærede Sendagsfeuilleton:
«Efter Ordre har jeg undersegt de
• h a a b lø s e S læ g te r * og kan herved
bevidne, at de ganske svare til deres
Navn, idet deres T ilstand er meget be
tænkelig. P artiel og total Galskab findes
tydelig u dtalt hos de forskjellige Per
soner, vexlende -med stærke Udbrud af
indeklem t Sensualitet af' aldeles overvæl
dende, stakaandet, hæsblæsende, ægte
im porteret fransk N atur. Legem lig og
sjælelig Sygelighed hos Alle. Modbyde-
dighed
for Alt, undtagen
Vrangen af
Kulisserne
og
Vrangsiden af Livet. —
Kys, lange; » a lts k jæ n k e n d e * vam-
pyragtige Kys m eget begjærté. Omfat
tende Omfavnelser en Gang hver anden
Time. F ry gt for D agslys; Trang til
dæmrende Halvmørke og dunkle Lys
virkninger. Tankegangen dunkel. K lar,
samm enhængende, logisk ordnet Tale
nmulig for nogen af Personerne. Yp
pige Drømme hyppige.
Megen Lyst
til Champagne med eller udea Sennep,
til Kvinder med eller uden Kostumer
og til Chaiselonguer med eller uden
Kvinder. Mangel paa Blod og T rang
til Jern, helst Haandjern. — Megen
Hang til Spark og Spænd og stærk
Trang til en Spændetrøje. Faderen til
disse »haabløse Slægter» synes selv at
være i en fuldstændig haabløs T ilstand
(M a n ia pornográfica),
hvorfor jeg be
stem t maa
tilraa.de, at haD underkastes
en skarp Observation og gættes under
saadant Tilsyn, at d et bliver ham um uligt
at formere, deformere og reformere
Í Slægterne.«
Inspectionsbetjent N r,
5 0
„ P u n c h “ '
i d t a f A lt,
B ru d stykker a f humo
ristiske F oredrag,
h o l d t e a f S —r .
Denne Bogs Fremkom st er selv en Gaade,
ligesom det er en Gaade, at F orfatteren
kan præ stere saa mange Gaader, hvis
Opløsninger ere Gaader for de Fleste,
medens Gaaderne have bragt mange
Hjærner i O pløsningstilstand, saa de er©
bievne Gaader for sig selv og Andre,
som ikke kunde finde Opløsningen paa
de Gaader, der vare en Følge af Tankens
Opløsning ved Gaadernes Opløsning. —
Den største Gaade er den Pag. 88 ff.
indskudte Rejseerindring af
W .v. B ra u n :
— hvorfor dette Stykke findes her, det
er virkelig en Gaade, som er udtænkt
med mere end alm indelig Snedighed, og
Forfatteren har h er i den Grad over-
gaaet sig selv, at sikkert Alle forgjæves
vil søge at løse den. F or øvrigt vilde
det vist have været ganske heldigt, om
der i Stedet for » L i d t a f A lt* havde
været « M in d re a f A lt* .
A b r a c a d a b r a p a a Ii& m p e v e je n .




