403 / 433
395
Ved Kaffen.
vm
2 '
e l l i l i l i t e i i i i i
.
Fru Sørensen.
Ja Gud, sede Fru Schroder, De kan
tro jeg har været baade angst og bange siden vi saas,
nemlig for Sorensen, fordi han vil jo altid gaa til Yderlig
hederne og saadan nu ogsaa med Væggetarianismen, nem
lig, at han fandt paa, at han vilde slet ikke heller have
Klæder paa uden af Plantestof, saa han har gaaet med
Nangkingsbenklæder og Bomuldsstrømper og Gummlga-
losjer paa Fødderne midt i Kulden, hvad der jo gav._fi
ham en Vildelse paa Halsen forleden Nat, saa han laa ri '
Sengen og bildte sig ind, han var bleven udnævnt til
Overkeglerejser paa Livets Keglebane, som han sagde, og
vilde absolut ned paa Gaden og samle drukn? Kegler op
af Rendestenen og stille dem paa Brædtet igjen, og saa
kan De tænke Dem, søde Fru Schrøder, at jeg blev jo
angst for at det skulde-gaa løs paa Forstanden og fairer
ud og kalder paa Rasmine, der ligger i Pigekammeret, og
jeg raaber og raaber,/roen -hun kommer ikke, skjøndt jeg
saa hun laa henne i-'Sengen med Natkappe paa og sov,
og saa gaar jeg jo/ben ;og. vil ruske -i hende, men saa;
kan De tænke Dem, søde Fru Schrøder, .det er slet ikke
Rasmine der ligger, men, en Fejekost, hun har givet Nat
kappe paa og er selv rendt i Theatret med Kjæresten, for
hun vidste jo nok jeg altid ser efter Klokken ti om hun
er i Seng og har slukket Lyset*
°S
saa maatte jeg jage
Petrine, det stakkels Barn, op for at lave Kamelthe, skjont.
hua havde været paa Bal fire Nætter i Træk og kupde
have godt af at hvile ud
og
Frits Grønbæk fik jeg ind
til Sørensen, og han snakkede for ham og sagde han
skulde bare lade Keglerne ligge for nu var den Potte udi^.
og saa slog Sørensen sig jo til Ro og Transperation, og
nu er han rask igjen og har opgivet at blive musikalsk^
paa den Maade, og har faaet sig en ny Skindpels
og-
hængt de NangkingS paa Loftet, og saa var vi jo bag
efter henne i Kasino og se BrUns nye Stykke, hvor Sangen?
berg bliver udnævnt til Ridder i, ligesom Emil blev efter
Ambrosius, og De kan tro, det er dejligt, søde Frn Schrø
der, og skjøndt Stykket foregaar i Randers har de dog
slet ikke laxe Principer, men er meget dydige med Und
tagelse af Neumann, der er en Djævel og siger: Ske, hvad
der vil, jeg giver Lov dertil, og Brun er brun, nemlig
fordi han er sorte Wolle og ikke saa sort indvendig som
udvendig, skjøndt han er Fritænker ligesom Fru Krum,
der ogsaa hører til de Sorte, men bliver omvendte i
sidste Akt, saa man mærker alligevel at Alt, hvad Brun
synger om sit Hedningevæsen, er egenlig viel Geschrei
und wenig Wolle, som Tydsken siger, og det var det
Eneste der minder om Drachmann i Stykket, skjøndt det
er et nationalt Drama; og i anden Akt ser man Lejren
ved Hald og det er i en stor Sal, hvor de danser og
synger og faar god Naturalforplejning, som man da baade
kap se paa Ridder Hyltoft og paa Ridder Hunderup og
paa Væbneren og paa Agnete og Fru Jutta, at Ingen af
dem har lidt Ned, og hvem jeg har mest ondt af er
Abrahams, som maa gaa omkring allevegne med et Stats-
mandsblik, som er anstrængende at give fra sig fem Akter
igjennéittj.
Og saa er der desuden Undsigelser og store
jJJrd , og Gardister i Harnisk, og Taarer, og Kjærlighed og
v, Aibrægt med Krone paa og rodt Skjæg og ingen Haar
paa Hovedet, fordi han er et Slags Bismark, og Slags-
niaal og ildebrand og Klokkeringen og Trommehvirvler
og Direktøren iped Hjelm paa og Maaneskin og Bro
afbrydning og Begejstring og Klap og Bravo og frygteligt
varmt, saa yi hayde jo tænkt paa at forære Dem en Billet
søde Fru Schrøder, men opgav det igjen, for De vilde
saamæn ikke kunne taale det men bare faa Deres slemme
Hovedpine og det vilde vi jo ikke have paa vores Sam
vittighed og nu maa jeg nok af Sted, for jeg skal hen til
Juliane
dg
høre øm hun kan skaffe mig en anden flink
Enepige for Rasmine har
yi
naturligvis jaget paa Døren
formedelst Kostéskaftet, og nu Farvel søde Fru Schroder,
og skulde De se deres lille Niece Malene Christensen en
af Dagene, saa se at faa hende til at begribe, at det slet
ikke kan nytte, hun sidder og koketterer i Theatret med
Frits Grenbæk, for han tager hende saamæn ikke alligevel
og det:;ér meget bedre, hun ser at gjere et fornuftigt
Parti
og
huske paa at hun allerede er over tyve Aar saa
hun har ikke Lov at vrage, selv om hun ikke manglede
den Fortand. Farvel og Tak for Kaffe.
fLT
ZAHLEs
UTRYKTEyiSER.
. / X I .
,
W
i
" W i
P a a fremmed Sprog
E r Z a h l e ogsaa klog
Trods S o r t e - S k o l e - P o g
Med den l a t i n s k e Bog.
Og tjingelingeling med T z a h l e
K i n e s i s k skal man tale,
Og tjingelingeling tjing tjing
Paa Danmarks F o l k e - T i n g .
Som M a n d a r i n
Bli’er T z a h l e ej til Grin:
Han laver om hver R u s
Til en Ko n f u s ius.
Og tjingelingeling! P - T z a h l e
Vil T a u b e r s Sult husvale
— Og tjing tjingeling Kampoj!
Med S v a l e - R e d e r — Føj!
Hver Em b e d s - M a n d
Som K u l i fodres kan,
Staar Brødet højt i Pris, .
San faar han bare Ris,
— Og tjingelingeling for T z a h l e !
Ragout af R o t t e - H a l e ,
Og tjingelingeling — maaske
Lidt B o g o - Ko n g o-T.
Hos OdeTvahn
Man efter T z a h l e s Plan
Kan faa et herligt Rum
Til A v d i t o r i um .
Og tjingelingeling for T z a h l e :
I ham man Materiale
Og tjing tjingeling — jo har
Til en Professor klar.
Men T i e t g e n vil
Vel ogsaa spæde til:
«K ine s e r ne » faa Fart,
Ja det er aabenbart.
Og tjingelingeling for T z a h l e !
Ej længer ned de dale;
Og tjingelingeling! tjing! tjing
Men gaa til Vejrs i Spring.
Vi lære maa
K i n e s i sk at forstaa,
Skal her vi bringe frem
E t N ikke - Duk ke - Hj em.
Og tjingelingeling — vor S c h e l d e
Vil strax derind sig melde,
Og tjingelingeling — thi han
Med P i s k jo mode kan.