406 / 433
398
Den yngste Edda.
(Efter N o r d e n s G u d e r . )
E t Sagn, fold værdi at
I Venstres Blade sta a r;
Laaner mig eders ø re,
Mens jeg det tolke faar.
Hvad udi B e rg s Aviser
Er sat med sindrig Ha
Om sammes Entrepriser,
Det vil jeg tolke nu.
høre,
Om Es t r ops Taburetter,
Om
B e r g s og H o l s t e i n s
Tvist,
Om Jeppe Tangs Idrætter,
Om Høgsbroes Argelist,
Om Hørup vil jeg sjunge
Og Taubers varme Mad.
Nu kommer gamle, unge
Og
lytter til mit Kvad.
Saa høres E r s l e v sige:
«Et Sted
i
Danmarks Land,
Der
findes vel Bogøs Rige,
Omgivet af bare
Vand.«
Med mange bitre Piller
E r prydet det høje Slot,
Der bor med Skjæg og Briller
Den bolde Bogø-Drot.
Der troner i sin Vælde
Den store C h r e s t e n Be
Mod hannem selv er S c h e Id e
At regne kun som Dværg.
Han sendér Folkedomme
•r .
'
Til Vælgerfolkets Hær;
I venstre Vestelomme
E t Sejer-Værk han bæ r.
’
Dog* udi Mo r g e n g n a v e t .
Han har sin største M agt,:
Hvo, som med det bli’er avét,
Slet intet skal ha’e s a g t..
Ved alle Venstreballader
Saas B o r g med sit Sejer-Værk;
Thi kaldes han Sejer-Fader
Hin ædle Kæmpe stærk.
J. .
' 1
i ’
Den bolde B o g ø-Herre
Med Dannevirk5 i Bryst
■
Vil H ø g s b r o plat fordærve
I Vester som i ø st.
Han kjører tidt de Bukke
Til
Vælgermøder hen,
Btvor
ingen vover at mukke
ijfod jianném og hans Mænd.
Først slog han fast de Nagler
I sine Bukkes Hov,
Saa slog han løs de Skagler,
Han syntes det var Sjov.
Tog saa i Haand sin Skralde,
Bed Hørup fare med;
De spruded’ Gift og Galdø,
Saa bardt de fo’r af Sted.
Da bunde grant man skue
Et svart og bistert Syn
Det syntes sær at true
Med Tordenvejr yaa Fyn=
Den hele Karavane
Der ovre daled’ ned,
Og henad Assens-Bane
Saa lystelig den gled.
Meldte da Hørup fage
Bestandig arg i Hu:
«Frygter du ej at age
Til Høgsbros Valgkreds nu?
Af Venner har han mange,
Som 'udi Silden Rogn,
Og ej som Anders Tange
Ha,n tabt er bag en Vogn.»
Da svared’ Be r g forsande
'En Helt foruden Frygt:
«Jeg véd, min aabne Pande
Kan trodse Høgsbros Kløgt!
Til Regnskab tør jeg kalde
Den moderate Trold;
Ved Lyden af min Skralde
Man løber Pokker
i
Vold!»
Saa monne brat de fare
Henover Fyens Jord,
Der, hvor en opvakt Skare
Paa Grnudtvi gs Sang-Værk tror;
De tavse sad og triste
Bag deres Hjærte-Trær,
Ret ligesom de vidste,
At Chresten Berg var nær.
v
1;.
(Fortsættes.)
Vnnertejnede om, a
og Poliiikkeren
<§jernstieme §lemson
p. t. Amerika.
$ o ko Dereses Velær
-
værtikej!
Houdujudu ?
Æny Nius from Leonarda
ond the General? Gamle
Odin værendes svært fo r
hippet paa at faa Noet a
høre
om
Generalinden,
Hævendes desujen amnojet
elærværtiJiejen, ves Velær
-
værtihej'en sku begi saf uj paa en lille Missionsrejse
tel di grinagtie gammele regti røje Engdianere, som
Vnnertejnede osse har set to a paa Bakken i gammele
Dae, men inte regtie, værendes nemli den ene en Skræ-
jersvend fra Krist&ibernekovstræje og den Arnen
hanses Bror samme Steis fra men fernisereje majet
pænt mæ røj Maling bode fo r og bag
,
om Velær-
værtihejen saa velle være saa årti aa passe got paa
saj sæl og paa sine Degterlogger, samme kunnendes
nemt blie skalperet a ham, nemli, ves man tænkte saj
sittcndes i en rød Høvdings Wigvam ryendes kanskesens
Frespiven med Samme og læsendes op fo r hans
Skvaicer a Leonarda og gjørendes derigæn»em samme
gammele grinagtie Bøbeje sjalu og usékker med Hen-