411 / 433
403
Læredreng
Hansen
begyndte at synge: O, Susanne!
men fik en T ilrettevisning og blev m idlertidig exkluderet.
Formanden
bad ærede Medlemmer at berolige sig.
Navnene
Loppero
og
Zioppehvile
indeholdt ganske vist en
Symbolik — han sagde udtrykkelig ikke Allegori — der forte
Tanken ud fra den kvalme byluft til det solblinkende Sund,
hvor
Sindshvile
og
Amaliero
læstes paa gylden Grund
over Baa m angen en gjæstfri Der, en Dør, fra hvilket in tet
nødlidende Sm aakreatur vilde blive vist Vintervejen videre
ud ad Strandvejen, men Navnet var ikke om fattende nok.
D et var kun, om han saa m aa sige, det lette Kavalleri,
der faldt ind under dette Navn, og en saa speciel Beteg
nelse af Stiftelsen vilde let senere fremkalde beklagelige
R ivninger mellem de sorte Husarer og de andre Vaaben-
arter. Skytterne i den g r a a Mundering vilde naturligvis
nødig vige for de sm aa Sorte. Han vilde synes bedre om
et andet Navn.
Bybud
Mortensen
foreslog a t kalde Stiftelsen « F lu e -
s k a b é t" . N aar man først gik med et Skab, tik man
snart F luer a t se, saa det var slet ikke upassende og m eget
anstændigt, og
Flueskabet
var desuden et Navn, som en
hver Husmoder vilde vide at skjønne paa.
Formanden
fandt ogsaa
Flueskabet
for specielt. Der
var indkommet flere Forslag til ham. D et foresloges at
kalde Stiftelsen
Smaakravlenborg
eller
Smaadyrehaven
eller
Væggely.
En havde foreslaaet ganske sim pelt at
kalde den
A r k e n
,
men dette Navn kolliderede dels med
den store Dyreforenings berettigede Fordringer, dels m aatte
man erindre, a t der i
Arken
fandtes en
Charn,
og alene
dette Navn havde noget Rædselsindgydende for de Smaa-
folk, der netop her skulde søge et fredeligt Asyl.
Han
vilde selv foreslaa a t kalde Stiftelsen
Krybily.
D ette
kunde nem lig have en dobbelt Betydning, der baade pegede
hen paa det for Smaadyrene nødvendige i altid snarest
m uligt at unddrage sig Ulfenlighedeus Sollys, dels var en
Betegnelse af den A rt Smaaskabninger, der her levede
• i Ly* for Verdens kolde Storme.
Han foreslog altsaa
Krybily.
—
Krybily
vedtoges enstemm ig.
Formanden
vilde derefter sætte den kunstneriske Ud
smykning under Debat.
F ra det forhenværende nu ned
lagte Loppetheater paa Vesterbro havde man ved den paa
gam le Trommesal i Oktober Maaued afholdte Kunstnér-
avktion erhvervet et Bagtæppe, nogle Soffiter og Sætstyk
ker sam t et P ar Kulisser, alt henhørende til Stuedekora
tionen i det bekjendte Sensationsstykke •Loppemordet i
Springgade •.
Hermed havde man tænkt at udstyre det
Indvendige (Bifald).
Hvad det Ydre angik m aatte man
naturligvis over Døren have en Frise enten i Basrelief
eller H autrelief og dersom —
Sporvognskusk
Ludvigsen
vilde bede Form anden, om
han ikke i al Venskabelighed vilde gjøre ham den Villig
hed at fordufte. (Larm .) Ja, det var nu lige godt, men nu
havde han siddet nede i Beverdingen med sine egue Tan
ker og fem af Jochum sens Bajere og de var alle sammen,
baade Bajerne og Tankerne bievne enige om, at Formanden
var ikke Andet end en simpel Snude. (Larm, Formanden
ringer.) Ja det var lige meget, men hvis Form anden talte
om kunstneriske Udsmykninger, saa skulde han bare tage
sig iagt for, at han, Ludvigsen, ikke paatog sig Form an,
dens egen kunstneriske Udsmykning og lavede ham til en
hel Juleudstilling med Pukkelblaat og Nyserødt, og enten
han vilde have det med H aatræ lief eller med Barrælief,
det kom ham ud paa E t, han skulde nok give den Vind
bøjtel Relief, skulde han, og (Larm, Form anden ringer,
voxende Larm ,) han vilde bare opfordre Form anden til at
•træde af« og komme lidt udenfor.
Formanden
udsatte Generalforsamlingen.
Dansk Husflids-Selskabs
K a a s t o g *
mod
R itm e ste r C l a u s s o n * K a a i
A k , han er ej mere, han gik ud som en Praas.
Vort Husflids-Selskab sørger ved hans Rester.
Hvorfra skal det vel faa sig en anden
Clausson-Kaas?
I Husflid som i Rit han var en Mester.
Bestyrelsen takke saa mange Gange vi,
Den for
Personalia
allerhelst er fri,
Men gav os dog Stoffet til et Clauson-Ctøtø$eri
Om Kaas og de
Lande, han gjæster.
H r.
Kaas
skulde skrive deres Husflids-Avis
I Rosenvænget hjemme i sin Villa,
Den Husflid ham kjeded, han vilde til Paris
For at studere
Caaseri de Lillas.
T il dobbelt Pris Billetten han tog, og det med II,
Til Pilekulturen han foer som en Pil,
D en Pilegrimsrejse var regnet ud saa snild,
Men saa Bestyrelsen den sagde: •Pili a’
1
»
Bestyrelsen kun svared paa hans Udflugter:»Vaas!
Det nytter Dig aldeles ej, Du snakker;
Du bilder Dig nok ind, Du er
Salomon
de
Kaas?
Men Dampen Du opfandt ej, din Prakkerl
For os maa Du gjerne til Paris sætte Kaas,
Hos Rejersenske Fond sagtens Pengene faas,
For Frem tiden siger vi: Kaasbevare os,
For nu er vi vrede som Kaasakker!»
Haabløse Slægter
eller
— H ar De denne, ja, hvad
er det den hedder?
— «Haabløse SlægteF?»
— Ja, saadan tro r jeg det
var.
— Jo, skal vi sende den?
— Nej, T akl Lad mig faa
den med — jeg er bange for
min Kone skulde se den, og
det kan dog ikke gaa an.
— H ar De ikke den nylig ud
komne — ja, nu har jeg glem t
N avnet?
— «Haabløse Slægter?»
— Ja, det var vist saadan,
den bed.
— Jo, skal vi sende den?
— Nej, paa ingen Maade!
Min Mand maa ikke Be den,
—- det skal være en Overra
skelse for ham paa Juletræ et.