410
F r a
det hed
/-■ ?-< ' v v y - .
..
_ _ >
; " ' V :
,ti!PL'\
1
,-n *U :•
•{
V
^
c
'
.
,
,■>
;>v'i
*V~
!*.
K ' " . -
_____
w i^-
.jf''*1
1"^s»
(f i
, , v,/"
i i S k „ . Q
K ? "
1
JjjDjaar man har talt og virket ufortrøden,
Fra Middagssol stod op, til den gik ned,
I T ingets Stenografers Ansigts Sved
Og derved pustet Liv i Frihedsgløden,
Da kan en Ferie være højst fornøden;
Og derfor med en god Samvittighed
Vort høje Folketing gjør nu Besked
Hos Vælgerfolket og ved Julegrøden.
Forladt staar Salen, Pladserne er tomme
L ig Diskussionerne, som førtes her,
Og E m b e d s m a n d e n s Fadebur o g Lomme.
D og ud af denne Tomheds hule Værd
Kanske en mere fyldig Stemning kommer op,
I Fald den bli’er paa B a n e bragt i T o m m e r up.
enske Hus.
X
'- 'O *
_
å
/
'
^
\
ml
.
' •:>'!•.
Y r ^ ^ ' A ^
c-
v
^
n .
i m o r
Alma
m ater
kommer slemt i Vinden,
Thi lille EEDUARD er nu bleven stor.
Ved Alt, hvad kjært og helligt er, han svor,
A t
T h e o l o g o s
ryge skal af Pinden.
Omordnes skal foruden som forinden
«Den sorte Skole» ved hans rene Ord.
For Æ s t h e t i k e n sørge skal hans Bro’er,
Mens B
ajer
sørger pænt for Plads til Kvinden.
Saa kommer Hævnen for den bitre Stund,
Da DRACHMANN for tre, fire Aar tilbage sang
Med Sorg sin sidste Plat- og Sortfods Klagesang.
Men dernæst vil i Akademos’ Lund
Som Gartner T
ang
husvale mildt Hebræerne
Med Skyggen der af Livs- og Hjærte-Træerne.
Punch drømmer.
iv^VV --
Punch
havde været ude
at kjøbe Julegaver, Knas til
-
^
Store og Smaa, men Altsam-
4g j& 3^ ijS . ¿ipte
roen endnu en stor Hemme-
XMJw
lighed. Og saa var han ble-
JåjjnZS
ven træt
°8
falden * sørgelige
Tanker. «Gud maa vide, om
j®g faar Noget til Jul?» tænkte
Punch;
— «maaske en lille
F
i
stump Petit af gamle
Ber-
lingske!
Eller mon min gamle Yen H. N. Nye -
gaard skulde begaa noget Rimet til roig, saadan
som Ge r s on gjorde ved He rma n Bang? Ak
ja! Hvad er vi Mennesker? Sligt kan overgaa den
Bedste!» Beroliget ved denne trøsterige Tanke læ
nede
Punch
sit trætte Hoved til den broderede Trøs
ter hau ifjor Jul fik sendt fra en auonym Tilbeder
inde, og snart forkyndte de regelmæssige Aandedrag
i Forbindelse med en sagte drønende Lyd, at Ole
Lukøje havde fundet Øjeblikket gunstigt til at af
lægge en lille Yisit.
Punch
drem te, han var i stort Selskab, rigtig Jule-
selskab i den nyoprettede Klnb
»Den gjcnsidige B eu n d
r in g
». Der sad hele den faste* Stok, alle de gam le kjendte
Ansigter, og de var Alle sammen saa glade og saa vel-
villige og fornejede, især m ed sig selv. D et var »Pressen»,
der stod for A rrangem entet og havde sørget for Maden.
D et var den dejligste Spaltefede fra det F e r s l e w s k e
E tablissem ent.
Fyldte Avisænder m ed opstuvede Neger-
haler
\&
t
„piéce de resistance“ .
T il D essert fik man grov
Konfekt fra P lo u g s Konditori. — Suppen var lid t tynd,
men det kom af, at lille H e r m a n n , der havde lovet at
lave den paa en Pelsepind, havde ta g e t fejl og p u ttet
B o r c h s e n i u s i Gryden, og ham skulde man jo ikke blive
fed af. Da man havde spist og drukket hinandens Skaal,
foreslog B a je r , at nu skulde man more sig lidt, og pro-
ponerede derfor at indlede en D iskussion om F orholdstals-
valgmaadens Anvendelighed i den tyrkiske Æ gteskabspoli
tik, men den Eneste, der felte lidt Interesse herfor var
S e c h e r paa
„Æ gtem a n ds“
Vegne og H e r m a n n B a n g ,
der gav sig til a t klappe i sine smaa Hænder og strax
spurgte B a j e r , om det var Noget m edSm yrna-Tæ pper og
F
1
ej els-Portierer i. H j o r t L o r e n tz e n gav ham im id
lertid et advarende Blik, hvorfor han strax slog over i sin
barnlige Maner og sagde, at ban vilde allerhelst sidde ved
et lille Bord og spille Skidtmads om Pebernødder med
A x e lo tto .
Midt i dette sloges Flejderene op, og H o l
g e r D r a c h m a n n i Admiralsuniform traadte ind. Nej
hvor han lignede Tordenskjold, især paa Svovlstikkerne.
Og der var saamæn ogsaa F u t i ham . F ø rst slog han et
P ar Arme og et Ben itu paa P e t e r H a n s e n , og der
efter tilbed han det øvrige Selskab a t slaa Hovedet ned i
Maven paa dem , bvis de ikke kunde sige ham , hvor hans
norske Bjørn var bleven af? Da han fik at vide, at han
var i Amerika paa K unstens Vegne, blev han ferst h elt




