S_Punch_1880

410

F r a

det hed

/-■ ?-< ' v v y - .

_ _ >

; " ' V :

,ti!PL'\

,-n *U :•

•{

,■>

;>v'i

*V~

!*.

K ' " . -

_____

w i^-

.jf''*1

1"^s»

(f i

, , v,/"

i i S k „ . Q

K ? "

JjjDjaar man har talt og virket ufortrøden,

Fra Middagssol stod op, til den gik ned,

I T ingets Stenografers Ansigts Sved

Og derved pustet Liv i Frihedsgløden,

Da kan en Ferie være højst fornøden;

Og derfor med en god Samvittighed

Vort høje Folketing gjør nu Besked

Hos Vælgerfolket og ved Julegrøden.

Forladt staar Salen, Pladserne er tomme

L ig Diskussionerne, som førtes her,

Og E m b e d s m a n d e n s Fadebur o g Lomme.

D og ud af denne Tomheds hule Værd

Kanske en mere fyldig Stemning kommer op,

I Fald den bli’er paa B a n e bragt i T o m m e r up.

enske Hus.

'- 'O *

' •:>'!•.

Y r ^ ^ ' A ^

n .

i m o r

Alma

m ater

kommer slemt i Vinden,

Thi lille EEDUARD er nu bleven stor.

Ved Alt, hvad kjært og helligt er, han svor,

A t

T h e o l o g o s

ryge skal af Pinden.

Omordnes skal foruden som forinden

«Den sorte Skole» ved hans rene Ord.

For Æ s t h e t i k e n sørge skal hans Bro’er,

Mens B

ajer

sørger pænt for Plads til Kvinden.

Saa kommer Hævnen for den bitre Stund,

Da DRACHMANN for tre, fire Aar tilbage sang

Med Sorg sin sidste Plat- og Sortfods Klagesang.

Men dernæst vil i Akademos’ Lund

Som Gartner T

ang

husvale mildt Hebræerne

Med Skyggen der af Livs- og Hjærte-Træerne.

Punch drømmer.

iv^VV --

Punch

havde været ude

at kjøbe Julegaver, Knas til

Store og Smaa, men Altsam-

4g j& 3^ ijS . ¿ipte

roen endnu en stor Hemme-

XMJw

lighed. Og saa var han ble-

JåjjnZS

ven træt

°8

falden * sørgelige

Tanker. «Gud maa vide, om

j®g faar Noget til Jul?» tænkte

Punch;

— «maaske en lille

stump Petit af gamle

Ber-

lingske!

Eller mon min gamle Yen H. N. Nye -

gaard skulde begaa noget Rimet til roig, saadan

som Ge r s on gjorde ved He rma n Bang? Ak

ja! Hvad er vi Mennesker? Sligt kan overgaa den

Bedste!» Beroliget ved denne trøsterige Tanke læ

nede

Punch

sit trætte Hoved til den broderede Trøs

ter hau ifjor Jul fik sendt fra en auonym Tilbeder

inde, og snart forkyndte de regelmæssige Aandedrag

i Forbindelse med en sagte drønende Lyd, at Ole

Lukøje havde fundet Øjeblikket gunstigt til at af

lægge en lille Yisit.

Punch

drem te, han var i stort Selskab, rigtig Jule-

selskab i den nyoprettede Klnb

»Den gjcnsidige B eu n d 

r in g

». Der sad hele den faste* Stok, alle de gam le kjendte

Ansigter, og de var Alle sammen saa glade og saa vel-

villige og fornejede, især m ed sig selv. D et var »Pressen»,

der stod for A rrangem entet og havde sørget for Maden.

D et var den dejligste Spaltefede fra det F e r s l e w s k e

E tablissem ent.

Fyldte Avisænder m ed opstuvede Neger-

haler

„piéce de resistance“ .

T il D essert fik man grov

Konfekt fra P lo u g s Konditori. — Suppen var lid t tynd,

men det kom af, at lille H e r m a n n , der havde lovet at

lave den paa en Pelsepind, havde ta g e t fejl og p u ttet

B o r c h s e n i u s i Gryden, og ham skulde man jo ikke blive

fed af. Da man havde spist og drukket hinandens Skaal,

foreslog B a je r , at nu skulde man more sig lidt, og pro-

ponerede derfor at indlede en D iskussion om F orholdstals-

valgmaadens Anvendelighed i den tyrkiske Æ gteskabspoli

tik, men den Eneste, der felte lidt Interesse herfor var

S e c h e r paa

„Æ gtem a n ds“

Vegne og H e r m a n n B a n g ,

der gav sig til a t klappe i sine smaa Hænder og strax

spurgte B a j e r , om det var Noget m edSm yrna-Tæ pper og

ej els-Portierer i. H j o r t L o r e n tz e n gav ham im id

lertid et advarende Blik, hvorfor han strax slog over i sin

barnlige Maner og sagde, at ban vilde allerhelst sidde ved

et lille Bord og spille Skidtmads om Pebernødder med

A x e lo tto .

Midt i dette sloges Flejderene op, og H o l

g e r D r a c h m a n n i Admiralsuniform traadte ind. Nej

hvor han lignede Tordenskjold, især paa Svovlstikkerne.

Og der var saamæn ogsaa F u t i ham . F ø rst slog han et

P ar Arme og et Ben itu paa P e t e r H a n s e n , og der

efter tilbed han det øvrige Selskab a t slaa Hovedet ned i

Maven paa dem , bvis de ikke kunde sige ham , hvor hans

norske Bjørn var bleven af? Da han fik at vide, at han

var i Amerika paa K unstens Vegne, blev han ferst h elt