426 / 433
418
Kehraus.
<Pku rinder ud det gamle Aar,
Snart Potter man paa Døren slaar;
Selv Aaret Firs i Stykker gaar
Og bliver til Affald og Potteskaar;
Men først vi vil dog med fuld Musik
Som
„Be r l i n g s k e “
g i’e et «Tilbageblik»
Og se paa A lt, hvad der for sig gik:
D et Hele husker vi paa en Prik.
D et var ved Nytaarstid ifjor,
En Arrigtrold i S
chandorph
for,
Han fandengalede og svor,
Og Jøderne galede med i Kor,
Og
D R A CHM A N N
han sagde ej heller Stop,
Men steg fra sin
Mor g
enønavs-Kjæl de r op
Og raabte til
B
r a n d e s
og Fæller: «Op
Med Bjørnson, med Schram og med Gjellerup!»
Saa kom den lystige April
Med Regn og Solskin, Graad og Smil,
O g N
ordenskj
O
ld
her t o g e t Hvil,
Han havde jo sejlet saa mange Mil;
Ja «V
eg a s
» Stjerne straalede,
Og Hurra paa Hurra vi skraalede;
Paa Børsen de skjænked o g skaalede,
Men H
eym ann
og E
rslev
blev aalede.
Oh Kammerherre F
a l l e s e n
!
Du alle skjønne Musers Ven I
Tak, at Du drog til Frankrig hen
Og kom saa med S
arah
hjem igjenl
I
D ' A n g l e t e r r e
hun soldede
Og stakkels M
agnus
fortroldede,
O g C
a en
og L -0 som Fjollede
I Droschke den hele Dag jollede.
Saa blev det Høst: — Vort F
olket ing
Med E t fik « e v r o p æ i s k » Sving,
Da Doktor E
ed
vard
med et Spring
T o g Plads i den vadmelsklædte «Ring»;
Da K
rabbe
var bidsk og hadelig,
For han er jo «Ridder» og adelig,
Han mente, Eden var skadelig,
Men E
ed v a rd
han afla’e den gladelig.
Den kjedsom Vinter gaar sin Gang,
Men ej den ledsom H
erman
B
a n g
,
Hvis «haabløs» falske Zola-Sang
Bedaarer den F
erslevske
Skjønhedstrang:
Han mærker slet ikke Fadæserne,
Men lader haant kun om Kræserne,
Saa H
erman
trækker ved Næserne
Baade rundt med ham og med Læserne.
Farvel da gamle Firs! Farvel!
Os bragte Lykke Du og Held:
Du gjorde Spænd, Du gjorde Spræl,
Og derfor staa vi til D ig i Gjæld;
Du gav os mangen en god Dessing,
Den allerbedste det var dog den,
A t klæde os selv lidt mer
e f i n - f i n
Og møde til Nytaar paa t y k t V e lin!
Q
..
0
„ . .
o m i
Den
13
de i Maaneden
M ir,
Aar
1 25 0
efter J e z d e g e r d .
i>ehm , Musas Sen, Profetens Slave H ilsen!
6
¥
en ogBroder! Maatte din Skygge aldrig aftage! I disse vantros Land er et Hundeklima. M ashallah! Din Faders
Sen h ar i Forsomm eren gaaet indhyllet i tallose K aftaner og dog skjælvet af Kuld som en Slave for en blinkende
Yatagan. Og derpaa begyndte pludselig den velsignede O rmudz’s gyldne Øje at bestraale Hunde af Kafirers By med en
Kraft, saa den fuidbarm ede Guzles ferstefedte sad i sit Harem og pustede som syv Befier.
Allah A kbar, din Faders
Sen laa som en to rstig Hund i sit Pavlun, uden T urban, og fra hans Sider nedrandt Floder, og han og hele hans Hus
stonnede saare, og der var en Lyd som af mange Blæsebælge. Inshallah! Men hvad skete da? Ved Muhameds Skjæg,
h ar ikke Ormudz's straalende Aasyn skjult sig bag tykke Skyr, til Sorg og Drevelse for Guzles Lænders F ru g t?
Og
Ahrimans kolde Åande farer hen over L an d et, og fule Dews hælde isnende Vand i Strømme ned fra Skyerne, og Pro-
| fetens Slave svøber sit Legeme i syv K aftaner, og Kanrernes Bvs Gader og Torve ere dækkede med alendybt Skarn
; og Mudder, og din Faders Søns Sandaler ere bievne stikkende i Snavset, og en rettroende Muselmands Fingre stivne af
j Kulde. Allah er stor! F ra ham kominer Alt, baade godt og ondt.
De alm indeligste Vædsker i dette vantro Hundes Land ere Vand, Vin,
01
og Blæk, som udskænkes i dertil
indrettede Huse, de saakaldte Vand-, Vin-,
01
- og Blækhuse. V a n d sender Allah i Strømme fra Him len, men Nydelsen