233 / 633
Rådstuens Fattigbøsse
223
Fattigbøsse mulig for i hvert F ald nogle af dem, der u fo r
skyldt var kommen i Nød. Den halvårlig forfaldende
Husleje h a r her i S torbyen mangfoldige Gange været det
Skær, Fattigfolks økonom iske Selvstændighed led Skib
b rud på. At hjæ lpe her betød noget ganske særligt, fordi
det drejede sig om H jemmets Bevarelse. Den gamle R åd
stuebøsse — hvori Borgere i en glad Stund, n å r Borger
skab var vundet eller O ldermandsvæ rdigheden opnået,
lagde deres Skærv — h a r utvivlsom t i T idens Løb gen
nem sin Huslejehjæ lp ydet m angen en H åndsrækning af
stor Værdi, og det var i høj Grad berettiget, at den efte r
hånden udelukkende påtog sig at hjæ lpe på denne Måde.
Men de æ ldste Regnskaber viser den også i Virksom
hed på anden Måde. Foræ ldreløse Børn nød f. Eks. u n
dertiden godt af dens Midler og sam tidig af Magistratens
særlige Omsorg. I en udateret Koncept i det gamle Regn
skab hedder det: »Der er et lidet P igebarn, navnlig
Else Marie, gammel 5 År, som Moderen for nogen Tid
siden er død fra«; hende h a r m an hidtil »for at fo re
komme, at dette Barn ikke, af Mangel på den nødvendige
Underholdning skulde krepere«, underho ld t ved Bidrag
fra Rådstuens Fattigbøsse, men nu søger m an — d. v. s.
det M agistratsmedlem , der bestyrer Bøssen — at få hende
anb rag t i P leje hos Folk, der vil beholde hende. E t lig
nende Eksempel frem byder den senere Skoleholder Jo
han KøJbel, en Søn af en tysk Tøm rer. Sammen
med 3 Søskende1) var han 1760 blevet forældreløs, og
Magistraten antog sig i særlig Grad ham , fordi h an var
vanfør. H an blev sat i Huset hos en Skoleholder, Peder
Hanning, hvis Regning på de Sager, h an havde anskaffet
til sin Myndling, viser, at denne ingenlunde h a r gået
klædt som et F attigm and sbarn : han b a r sort S tipend iat*) Både Johan Kølbel og hans Søskende hørte til Johannes
Ewalds Venner; en af Søstrene var den Madam Lem, der var Digte
rens Værtinde i Søbækshuset.