Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder
227
Rigets egentlige Behersker i den svage Kejser Honorius
Regeringstid, Legionerne tilbage fra Grænserne ved R hi
nen og sluttede F red og Fo rbund med de frank iske
Naboer.
Dermed aabnedes Po rten paa vid Gab for F o l k e
v a n d r i n g e n s Horder, og den orm stukne romerske
Kultur og Adm inistration brød sammen, sam tidig med
at store Dele a f Befolkningen m aatte vige for de in d
trængende Stammer. Navnlig i Rigets nordlige og øst
lige Dele forsvand t den hidtidige væsentlig keltiske Be
folkning og gav P lads for Germanerne. De fleste af R i
gets øvrige Dele undergik en k ra ftig B lodblanding mel
lem den oprindelige Befolkning og de indtrængende S tam
mer af hø jst forskellig Race, men her beholdt det ro
merske Sprog Overtaget, og den gamle Kultur og Sam
fundsorden ho ld t sig, i alt F ald m ed visse Æ ndringer,
ogsaa under de nye Forhold. Ogsaa Kristendommen fa st
holdt sit Tag i Befolkningen, og Bispestolene vedblev at
bestaa i disse Egne.
I den nordøstlige Del af Romerriget var det de ger
m anske F r a n k e r , som blev Arvtagere. De var trængt
ind over Rhinen og vandrede und er stadig Bosættelse
af en Del af deres Folk mod sydvest mod den centrale
Del af det nuvæ rende F rank rig . Jo længere F ranke rne
kom mod Syd, desto m ere rom aniseredes de, og desto
mere blev deres merovingiske Kongeslægt grebet af den
gamle Kultur og tabte Interessen for de nordlige Egne i
Rigets Udkant, hvor deres Vugge havde staae t1). Ganske
særlig efter at Kongeslægten og Folket kom under K ri
stendommens Paav irkn ing , var denne Overgang til Ro
m erkulturen følelig.
N e d e r l a n d e n e var efter Folkevandringen et øde
og sparsom t befolket Land med Ruiner af de ødelagte
Romerbyer og i øvrigt dækket af Skove og Moser. I det
*) H. Pirenne: Geschichte Belgiens. I, p. 30.