238 / 633
vestlige og sydlige Tyskland var Forho ldene ikke syn
derlig bedre. Under de vanskelige Sam fæ rdselsforhold
med daarlige og slet vedligeholdte Veje var Om sæ tnin
gen af Befolkningens P roduk tion indsk ræ nket til det
m indst mulige, og Forbindelsen med Rigets centrale Dele
var meget løs1) . Disse centrale Dele, de rom ansk talende
Provinser i N e u s t r i e n , Landet mellem Kanalen og
Loire, var i Merovingertiden F ranke rrigets Tyngdepunkt.
Ved Folkevandringen fo rsvandt den ensartede ro
merske R i g s 1o v g i v n i n g. Den veg P ladsen for alle
de nye Folks egne, hævdvundne Love. De saliske og de
ripuariske F ranke rs, Burgundernes, A lemannernes m. fl.
Love, som sn a rt blev nedskrevne, blev Retsgrundlaget for
hver Mand af disse Folk, hvor h an end fæ rdedes i Riget.
Der er ikke Tvivl om, at Folkene følte denne O rdning
som en um istelig F rihedens M enneskeret til T rods for
de store Ulemper, som Uensartetheden i Lovene m aatte
give i Rettergangen. Men dog var der Om raader, hvor
disse hjem lige Love ikke slog til, og de kom navnlig
frem i de Egne, hvor der fandtes de livskraftigste Rester
af den gamle Kultur, altsaa i N e u s t r i e n .
H er holdt den gam le rom erske Adm inistrations In d
delinger sig fremdeles. P rovinserne vedblev at være
Ærikebispedømmer og D istrikterne B ispedømmer med
D istriktshovedstaden som Biskoppernes Residens. Den
k i r k e l i g e L o v g i v n i n g veg ikke, den herskede nu
som før. Den v e r d s l i g e Ø v r i g h e d skiftede d e r
imod. De rom erske P ræ fek ter blev afløst af Hertuger,
siden af Grever, og det var nu dem, der opkrævede de
rom erske Skatter og Afgifter. S k a t t e s y s t e m e t var
u fo rand ret: Afgifter kunde forsvinde og nye komme til,
men F lertallet var de gamle, og ikke m indst Omsætnings-
228
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder
x) Inama v. Sternegg: Deutsche W irtschaftsgeschichte. I, p. 228,
428.