HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

226

Frankisk og flamsk Købstadsvæsen

den tidlige Middelalder

ten. Købmændenes og H aandvæ rkernes S amm enslutnin

ger havde ingen politiske Rettigheder. Den rom erske D i-

s t r i k t s b y blev styret af en C u r i a under to D u u m -

v i r e r som Formænd. Curien havde Ju risd ik tion i Byen

og opkrævede de Skatter og Afgifter, som skulde udredes

til Kejseren. Den bestod af de velhavende Grundejere,

curiales,

og Stillingen som

curialis

var arvelig. De lavere-

stillede i Sam fundet, Soldater, Bagere osv. var ordnede i

visse L a v, som det var stra fb a rt at træde ud af uden Kej

serens Tilladelse. Fo r K ø b m æ n d e n e s Vedkommende

kendes der navnlig Samm enslutninger ved de forskellige

Floder, hvis S k i p p e r e,

nautae,

havde P rivilegier paa

Skibsfart og V aretransport, der bevaredes langt ned i Mid

delalderen.

Ogsaa i L a n d s b y e r n e fand te s der et særligt

Styre, hvis Fo rm and bl. a. vaagede over Vejenes Vedlige

holdelse.

I Romerrigets bedste Tid var L andet i stæ rk økono

m isk F remgang. H a n d e l e n var livlig, saavel med R i

gets egne Folk, der frem skaffede uldne og linnede Varer,

Korn, Vin, Heste, Kvæg, salt F isk, Salt osv., som ogsaa

med de fri Germaner hinsides Grænserne. Under Adm i

n istrationens Tilsyn blev der afho ld t offentlige M a r k e

d e r p aa Byernes Torve og foran M ilitærlejrenes Mure,

og desuden afho ld t de store private Grundejere deres

egne M arkeder paa deres Jo rd 1).

I de sidste A a rhund reder af Rom erherredømm et

vandt Kristendommen en betydelig Indgang og næsten

hver Distriktsby,

civitas,

var et B i s p e s æ d e .

Den Dekadence, som prægede det rom erske Rige i

den sidste Periode før Folkevandringen, var i ganske

særlig Grad følelig i Gallien i det 3. og 4. Aarhundrede,

og Befolkningen gik ustandselig tilbage, saavel fysisk som

moralsk, saavel i Antal som i Kraft. I 402 trak

Stilicho,

’) Rietschel: Markt u. Stadt.

19.