240 / 633
230
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder
ningen af hele Rigets P roduktion. Her fand t m an frisisk
Klæde og Uld, Korn og Salt fra Bayern, Vin fra Elsass
og Burgund, Heste og Læ rred fra Sachsen eller T h ü
ringen sammen med Varer fra de udenrigske Egne, fra
Vender og Avarer eller fra den fjæ rne Orient. Det var
en broget F lok K ø b m æ n d ,
mercatores
kaldte de sig,
som brag te Varerne: Lom barder og Byzantinere, Romere
og Jøder mødtes med F riser og Sachser og F ran k e r; de
tyske S tammer f r a Rhin- og Donauegnene synes dog kun
at have deltaget i ringe T al1).
I social Henseende hø rte Købmændene allerede i
Romertiden ikke til Sam fundets ypperste, og nu i Mero-
vingem es og i Karolingernes T idsalder fand t m an i deres
Lav baade F rie og Ufrie, Udlændinge og Indlændinge.
Ingen spurgte om H jemsted eller Byrd, men kun om
K raft og Dygtighed i deres fælles Erhverv. Disse Køb
mænd sam lede sig i F l o k k e ,
manus negotiatorum,
under et fælles Overhoved; paa deres Skibe drog de
frem over Havet og paa F loderne, eller de sled sig
med deres Pakheste og K arrer møjsommeligt afsted
paa de daarlige alfare Veje, idet de ved Sommertid paa
Karavanevis rejste fra L and til Land, fra Marked til
Marked. Fælles F a re r og fælles Interesser b ragte dem
h inanden næ r og i svorne E d s 1 a v var de vante til at
staa Last og Brast, n a a r begærlige Hænder løftedes imod
dem2) .
Ved Told og Vejafgifter, ved Afgifter paa Markedet
og ved Brug af L andsherrens Mønt sikrede de sig hans
Støtte og Beskyttelse under hele deres Rejsefærd. Til
Gengæld fik de ogsaa Ret til paa M arkederne at have d e
res egen Rettergang efter K ø b m a n d s S k i k ,
jus mer-
catorum,
en Skik, der bundede i Omsætningens Krav om
x) Inama v. Sternegg: Deutsche Wirtsch. gesch. I, p. 177.
2)
Pirenne: Gesch. Belg. I, p. 202. Pirenne: Origine des con-
stitutions urbaines, Rev. Historique. LVII, p. 80.