245 / 633
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen
i
den tidlige Middelalder
235
Klostret eller den biskoppelige Residens fandtes i Alm in
delighed en af de før om talte æ ldre Bebyggelser af Kon
gens eller K irkens T jenere, m aaske isprængt nogle
nego-
tiatores
af u fri Stand, der ligesom de kongelige Palatiers
Købmænd sørgede for den paagældende Jo rdd ro ts F o r
syninger. Jævnsides med denne Bebyggelse opstod den
ny M e r c a t o r b y. Det var en nødvendig F o rud sæ t
ning for dens Anlæg, at der forelaa en Tilladelse fra Kon
gen eller L and she rren til dens Oprettelse, til Ugemarke
ders Afholdelse og eventuelt til at slaa Mønt. Ved Siden
af Ugemarkederne kunde der straks eller senere gives
Tilladelse til Afholdelse af Aarsmarkeder. Det var i fø r
ste Linie den Del af
mercatores,
som om fattede Haand-
værkerne, der drog Fordel af Ugemarkedet og befolkede
dette, medens de egentlige Købmænds største Omsætning
i Følge Sagens N atu r m aatte ske paa de stærkt frekven
terede A arsm arkeder1) .
Som Eksempel paa, hvorledes de belgiske Byer
knyttedes til de ældre Anlæg, kan nævnes, at ved G e n t
opstod den grevelige Nystad P o o r t v a n G e n t imel
lem to Smaabyer, som tilhørte Klostrene St. Peter og St.
Bavo. Ved A r r a s sluttede Nybyen sig til Klostret St.
W aasts Husfolk,
familia.
Ved B r i i g g e laa Købm ands
byen ved Foden af Borgen, der rumm ede K irken St. Do-
natian og Grevens Residens, og ved C a m h r a i laa den
udenom R ingmuren, som om sluttede Kathedralen, Biskop-
paladset og Aubertklostret2). Der var overalt to forskel
lige Beboergrupper, som fra Begyndelsen var skarp t a d
skilte. Først efterhaanden som Købmandskolonien blev
rigere, mere blom strende og kraftig, absorberede den
b Rathgen: Entst. d. Märkte, p. 64. Sohm: Entst. d. deutschen
Städtew. p. 52.
2) Pirenne: Gesch. Belg. I, p. 200.