248 / 633
lites).
Alle disse H aandvæ rkere og Næ ringsdrivende b e ta
ler N atu ralafg ifter i Overensstemmelse med deres Fag,
men Tyendet er skattefrit, Væbnerne skal forfæ rdige og
sy Rustninger
(vo lum inum indnmen ta )
og R idderne, af
hvilke der er 110, skal holde sig med Hest, Skjold, Sværd,
Lanse og andre Vaaben. Byen h a r et Kapel for de ade
lige og fire for Folket, K lostret bespiser daglig 300 F a t
tige og 150 Enker og sørger for de Fattiges og de F rem
medes Begravelse.
Det ligger næ r at sammenstille denne Liste for Cen-
tula med Optegnelserne i Roskildebiskoppens Jordebog
af 1377 fo r K ø b e n h a v n , som p aa den T id havde ca.
560 Grunde, af hvilke de, som laa ved S tranden, betalte
en aarlig Jo rdsky ld og alle en aarlig Midsommergæld.
Endvidere udredede Ø lkonerne Ølpenge, Slagtere, Sko
magere og Bagere N a tu ralaf gifter. Der betaltes Silde
penge af V interfiskeriet, Sildetiende og Skudepenge, og
de fremmede Købmænd, der overvintrede i Byen, m aatte
erlægge Vinterlav. Af Jordebogen og andre sam tidige
Dokumenter frem gaar det, at paa og ved Torvet var der
Rækker af Klædeboder, Skræderboder, Kræmmerboder,
Saltboder og S lagterboder1).
Den københavnske Jordebog er affattet p aa en Tid,
da Torvets Boder var gaaet over i privat Eje, men b o rt
set h e rfra er L igheden mellem Forho ldene i Centula og
i København saa stor, at m an ikke skulde tro, at der laa
over et halv t A artusinde mellem Optegnelserne fra de
to Byer.
Beskrivelsen af Centula viser med stor K larhed, at
man i det frank iske Rige paa den Tid, da F risernes Køb
mænd hand lede paa Hedeby og Birca, havde Købstæder,
ordnede paa den senere M iddelalders Vis med eget M ar
kedsting, med faste Afgifter og med ordnede To rvefo r
2 3 8
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder
b K. D. I. Nr. 75, 76; K. D. II. Nr. 1.