249 / 633
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder
239
hold, der berettiger til at formode, at ikke alene Køb
mændene, men ogsaa Haandværkerne havde deres Gil
der eller Edslav. Dette Købmandsstyre har selvfølgelig
ogsaa været i Brug i de store Handelsbyer Quentovic og
Dorestad, thi disse var ikke isolerede Anlæg, men havde
hele Frankerriget og dets Retsorden bag sig. Saa meget
forstaaeligere er det, at Dorestadkøbmændene har kun
net bringe deres Købmandsret, Birkeretten, til Norden,
og at de der har kunnet oprette Byanlæg, der som Han-
delsfaktorier kunde virke i det Fremmede efter Moder
landets Forbillede. Det vilde i Virkeligheden være ufo r
standigt, om de havde handlet paa anden Maade.
Den rige Udvikling, som Karl den Stores Reformer
fremkaldte indenfor Frankerriget, blev bragt til en
hastig Standsning ved N o r m a n n e r n e s Anfald, der
skete med størst Kraft og Virkning i Tiden mellem 834
og 892. I de Aar blev Frankerrigets Kystland i vid Ud
strækning lagt øde, og ikke mindst gik det ud over Ne
derlandene. Saavel Dorestad som Quentovic blev hær
get og nedbrændt adskillige Gange, St. Richarii Kloster
og Centula ligeledes, og der var næppe en betydelig By
eller et velhavende Kloster mellem Havet og Rhinen,
som ikke mindst en Gang blev udsat for Normannernes
Plyndring og Brandfakler. Jævnlig satte Normannerne
sig fast i Aarevis paa den nederlandske Kyst, i Norman
diet blev de for bestandig. Det ødelagte Dorestad var
normannisk Len i Tiden 838—857, og fra Øen Walchern
beherskede Normannerne i en Aarrække Rhinens og
Sc.heldes Mundinger og det omliggende Land. Ved det
10. Aarhundredes Begyndelse var Nederlandene dækkede
af Ruiner1).
Imidlertid maa man erindre, at de Krav, som den
jævne Befolkning stillede til den daglige Bekvemmelig') P iren n e: Gesch. Belg. I, p. 187.