246 / 633
N abosam fundene og paatvang den sam lede By sin egen
Ret og sine egne Institutioner.
B landt disse nye Bysam fund fo rtjen e r de to H avne
byer Q u e n t o v i c u s og Do r e s t a d særlig at frem
hæves, fordi de frem for and re blev Centrene i deres Tids
F jæ rnhandel.
Den første anlagdes i Næ rheden af S t. J o d o c i
K l o s t e r eller rettere lige overfor den nuvæ rende By
E t a p 1e s ved Floden Q u e n t u s , Canche, der løber
til Kanalen lidt Syd for Boulogne, og Anlæget skete ved
den Tid, da
Bonifatius
rejste fra Eng land til Missions-
m arken i Tyskland, altsaa omkring 719. I Begyndelsen
kaldtes Byen simpelthen V i c u s , den sædvanlige Beteg
nelse for den voldbefæstede Købmandsby, men siden tog
den Navn efter F loden1). Denne By var Hovedsædet for
Handelen p aa England, indtil den blev ødelagt a f Nor
m annerne i 843 og 844. Den havde Møntret, og dens
Mønter er velkendte F u n d paa Handelsvejene.
D o r e s t a d var, som tidligere om talt, allerede en
frisisk By inden F ranke rnes E robring. Den fik under
det frank iske Styre snart en betydelig Handel paa de
nordiske Lande, og den kaldes i Sam tidens Beretninger
famosus vicus
, den berømmelige Købm andsby2). Det
bidrog utvivlsom t i høj Grad til Byens Udvikling, at F ri
serne var et Sømandsfolk med stæ rk Sans for Handel.
De berømmes for det allerede i Romertiden, og de h a r
utvivlsom t dannet et af de Skipperlav a f
nautae,
som
bevaredes fra den Tid. Vi møder F riserkøbmæ ndene ikke
alene i de nordlige Farvande, men ogsaa i Byerne langs
Rhinen. Det var over denne By, at Kong
Haraids
og
Ansgars
Rejse gik til D anm ark efter Kongens Daab. Som
Tegn paa den Paav irkn ing , der udgik fra Byen til de n o r
diske Egne, finder vi dels selve D o r e s t a d m ø n t e n og
') S. Baluzius: Servati Lupi opera, p. 349.
b Wauters: Libertés comm. I. p. 145.
236
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder