250 / 633
hed, var overordentlig smaa. Træhusene og de lerkli
nede Fletværkshuse var hurtig ødelagt, men ogsaa hu r
tigt genopført. Havde det ikke været Tilfældet, vilde
Normannerne ikke med saa kort Tids Mellemrum have
kunnet foretage nye Hærgninger af de allerede en Gang
plyndrede og brændte Byer. Og selv om Landets Vel
stand selvfølgelig led overordentlig ved Udplyndringer og
Ødelæggelser, maa man ikke glemme, at Normannerne
selv var et Handelsfolk, der paa den forunderligste Maade
kunde begynde at handle, saasnart der var sluttet Vaa-
benstilstand eller Fred, for der paa atter uden Varsel at
gribe til Sværdet. Der kan ikke være Tvivl om, at ogsaa
de bosatte Normanner har drevet Handel, saavidt deres
og Landets Evne tillod det, og at de i alt Fald har givet
de Købmænd, som Blodbadene sparede, tilstrækkeligt at
bestille, til at de kunde holde Hovedet oven Vande.
Og endelig, selv om Karl den Stores Rige allerede før
Normannertiden var bleven delt mellem adskillige Magt
havere, var Karl den Stores R e t s o r d e n og hans
capi-
tulare de villis
stadig Grundlaget for Folkets Samfunds
forhold. Ligeledes var den gamle H a n d e l s k u l t u r
forbleven fælles for alle Rigets Dele, og den var bleven
bevaret, selv om Rigets Udkanter havde lidt Skade, endog
i meget væsentlig Grad.
Allerede i Tiden fra 10. til 11. Aarhundrede udvik
lede der sig med overraskende Hurtighed et livligt H a n-
d e l s s a m k v e m , især mellem Scheldes og Themsens
Mundinger. Flamske, tyske, frisiske, angelsachsiske og
vallonske Købmænd mødes i B r ii g g e, der vokser op
ved Havbugten Zwijn, og i T i e 1, der rejser sig som Arv
tager efter det ødelagte Dorestad. Disse to Byer har alle
rede fra deres første Opstaaen en international Karakter,
og Købmandsretten udvikledes imellem de Folk af for
skellig Nationalitet, som mødtes der1).
240
F ran kisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder
b P iren n e: Gesch. Belg. I, p. 189.