254 / 633
Byer, men Navnene kan veksle, idet Edslavet undertiden
betegnes som
fraternitas, amicitia, minne
eller lignende.
De svorne Borgere er øjensynlig Edslavets valgte Tillids-
mænd, men staar jævnsides med og i nogen Modsætning
til Tingmændene,
scabini,
der er udpegede af Greven1).
Naar man betænker, at den
communio,
som har dan
net Edslavet, bestaar af
mercatores,
Købmænd og Haand-
værkere, er det øjensynligt, at det her drejer sig
0111
, at
Købmændenes gamle Edslav har vundet Statsmagtens
Anerkendelse. Gildet, som i Følge Ordlyden af Privile
gierne ikke helt falder sammen med Edslavet, er de
egentlige Købmænds Gilde, det, der i Danmark kaldes
h ø j e s t e Gi l d e . Og at dette er rigtigt, fremgaar um id
delbart af Betegnelsen
comannengilde,
o: Købmandsgil
det for de tilsvarende Gilder i Gent og Oudenarde2).
I Tyskland, hvor K ø l n s Privilegier dannede Grund
laget for de yngre Byers, finder vi netop paa denne Tid
Betegnelser svarende til
communio,
saaledes i 1112, da
der for selve Køln omtales, at
conjuratio Coloniae
facta
est pro libertati, a: at Kølns Edslav er dannet for F ri
hedens Skyld, i den nyanlagte By F r e i b u r g i Breisgau,
hvor
conjuratores fori,
T o r v e t s E d s v o r n e , nævnes,
og i T r i e r , hvor der omtales
communio civium Treue-
rensium
que et
coniuratio
dicitur, o: Triers Borgeres Sam
lav, som ogsaa kaldes Edslav3).
Disse Edslav og Gilder havde som tidligere frem
hævet, eksisteret længe, vel lige siden Romertiden, og jo
uroligere Tiden var, og jo vanskeligere Købmændenes
Samfundsstilling blev i Indland eller Udland, des nødven
digere m aa ogsaa Edslavene have været for dem. Men
de havde ikke vundet Øvrighedens og ganske særlig ikke
den gejstlige Øvrigheds Bevaagenhed. I 779 forbyder
h Wauters: Libertés eomm. I. p. 266.
2) v. d. Linden: Louvain au moyen âge. p. 38.
s) Keutgen: Deutsche Stadtverfassung. p. 225.
244
F ran kisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder