259 / 633
KØBENHAVNS
Æ L D S T E VANDFORSYN INGSANLÆG
Af ARNE SUNDBO
K
øbenhavn er anlagt paa en Skrænt, hvis Bakkekam
løber i Nørrevoldgade. Bakkens modsatte Skrænt
skraaner ned mod den Slette og det Engdrag, hvor nu
Søerne er opstemmet, og det voldte derfor altid store
Vanskeligheder at skaffe den fornødne Mængde Vand til
Byen, da Fæstningen og Vandforsyningen havde rejst
deres Krav herom. Fæstningskunsten forlangte imidler
tid først paa Reformationstiden de store Vandgrave foran
Voldene, der for de fleste hører med i Billedet af en m id
delalderlig Befæstning. Men da Kravet om mere Vand
opstilledes af Ingeniørofficererne, kom ogsaa Anlægene
for Borgernes Vandforsyning.
1524, efter Frederik den Førstes Erobring af Landet
og Københavns Fald, horer vi, at Lersøens Afløb til Øre
sund,
Rosbæk,
afspærredes med en Dæmning for at
tvinge Vandet ind til København. Ladegaardsaaen, Ler
søens Afløb til Kalvebod Strand, opstemmedes, saa Aaens
Vand kunde ledes ind i Peblingesøen — foruden i St.
Jørgenssø, der oprindelig har været en Udvidelse af Aaen
paa dens Løb mod Stranden, muligt en Mølledam,
og 1524 kastedes to Grøfter langs Peblingedammen
(o: Dæmningen mellem de to Søer) for at lede Vandet
ind i Voldgravene.