255 / 633
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder 245
Karl den Store Folk at danne Edslav, og Sammenslutnin
ger, der er dannede for Almisses, Brands og Skibbruds
Skyld, maa ikke sværge. I 794 kræver han, at Edslav og
Sammensværgelse ikke sker, og at de ødelægges, hvor de
opdages. Ludvig den Fromme forbyder i endnu stræn-
gere Ord Edslav mellem Slaverne i Flandern og flere
Provinser. Endnu under Normannernes Indfald forbydes
endogsaa Gilder, rettede mod Fjenden, men desuagtet
fandtes der saadanne Sammenslutninger, snart sagt i
hver Landsby1), og vi ha r set, hvorledes Byen Tiel, der
opstod i 9502) paa en kongelig Landgaard, i 1020 havde
sit af Kejseren anerkendte Købmandsgilde.
Anerkendelsen af Købmandsgilderne var dog længe
forbunden med Vanskeligheder. Formerne
fraternitas
og
amicitia
er vistnok ofte Navnet paa Organisationer, der
er ændrede for at tilfredsstille Gejstlighedens Krav, og
selve den Form for
communio burgensium,
der blev den
gængse i Belgien og Nordfrankrig, blev ofte først vunden
af Byerne gennem Oprør og Kamp.
Den Betegnelse for Købstadsret og Købstadsfred,
jus
civile,
som findes i Tyskland, nemlig
wicbilede,
genfindes
ikke ordret i de flamsk-frankiske Vedtægter; men ved
Siden af Udtrykkene
bannus, bannileuga
eller
pax
for
Byens Frihed og dens Omraade bruges ogsaa i adskillige
Vedtægter Betegnelsen
conductus
saavel om Byens Over
herre som om det Omraade, han har under sig, og om de
Afgifter, han opkræver3). Ordet betyder S t y r e og kan
for saa vidt godt gengives paa flamsk ved det ligesaa
mangetydige Ord
bilede.
Naar vi herefter vil undersøge de ældste bevarede
1)
Wauters: Libertés comm. I. p. 138.
2) Wauters: Les gildes communales. Buli. de l’acad. royale de
Belgique. 2. Serie, 1874, p. 726.
3) Mayer: Zoll, Kaufm.sch. u. Markt, p. 388, 429. Du Cange:
Gloss. II. p. 524.