260 / 633
250
Københavns æ ldste Vandfors
3
rningsanlæg
Denne Opstemning af Lersøens Vand til Brug for Kø
benhavns Befæstning sattes dog først i Værk, efter at
der var afholdt Vandsyn af Mænd fra Utterslev og
København. Thi Utterslev Marker grænsede til Lersøen,
og Utterslev Mænd var interesseret i, at Vandet ikke stem
medes for højt op over Markerne. Søens anden Bred til
hørte Serritslev, men denne By var ødelagt i Belejringen
Aaret forud og indlemmedes i København 15251).
Det er ikke ganske afhjemlet, at det 1524 drejede sig
om en Opstemning af Lersøen, altsaa, at Rosbækken var
Afløb for Lersøen, og man kunde maaske tænke sig, at
København var mere interesseret i at faa Raadighed over
Vandet i Emdrup Sø, og at det derfor var denne, det
gjaldt 1524; med andre Ord, at Rosbækken var Afløb
til Øresund fra Emdrup Sø. Rosbæk Mølle (GI. Vartou)
var Mølle i adskillige Aar endnu, og Afløbet fra Emdrup
Sø til Møllen nævnes endnu i 1621. Emdrup Sø er
den Dag i Dag, som enhver kan se, stærkt opstemmet.
Dens Vand havde allerede ved Aar 1370 Afløb til Ler
søen. Thi ved denne Tid nævnes en Mølle i Emdrup;
den har, som det ses af Marknavnene 1682, ligget netop
ved Søens Afløb til Lersøen; Emdrup Sø er altsaa en
gammel Mølledam. Ogsaa Utterslev Bys Deltagelse i
Vandsynet kunde udmærket forklares, hvis Vandsynet
gjaldt Emdrup Sø, der modtager Afløbet ,fra den større
Utterslev Sø.
Imidlertid er det dog naturligst at antage, at Vand
synet 1524 gjaldt Lersøen, og at Rosbækken altsaa var
denne Søs Afløb, da Emdrupmændene ikke var med, og
da Lersøen allerede 1619 helt var Københavns Ejendom,
ligesom Byen efterhaanden ved en Slags Hævd opnaaede
Ejendomsret over de Søer, hvis Vande senere blev Byens
Brugsret undergivet.
9 H. U. Ramsing i Hist. Medd. Bd. VII. S. 163. Søerne var an
lagt um iddelbart inden Belejringen 1523.