256 / 633
246
F ran kisk og flam sk Købstadsvæsen i
den
tidlige M iddelalder
d a n s k e K ø b s t a d s l o v e , da viser de mange ejen
dommelige Berøringspunkter med de endnu ældre
flamske.
I H e d e b y s ældste Stadsret fra ca. 1200, altsaa
hen ved Trefjerdedels Aarhundrede yngre end St. Orners,
finder vi foruden selve Borgerskabet et særligt Gilde,
fratres conjurati
eller h ø j e s t e G i l d e svarende til de
egentlige Købmænds Edslav. Det ser ud til, at fremmede
ved en særlig Afgift til Byens Overherre, Kongen, det
saakaldte L av kø b , sikrede sig Optagelse i Gildet. De
flamske T i n g m æ n d ,
scabini,
har som Modstykke
Byens faste S a n d e m æ n d ,
veredici,
der forøvrigt
genfindes i jydske Lov og i jydske Stadsretter; Byens
4 O l d e r m æ n d ,
seniores de civitate,
minder stærkt om
de flamske
jurati communionis,
og det er ligesom i F lan
dern af deres Kreds, at Raadmændene er udgaaet. Køb
mændene i Slesvig betaler T o l d og K a r r e s k a t ved
deres Transporter til Lands og til Vands1).
I Københavns ældste Stadsret af 1254 nævnes B o r
g e r s k a b e t som en fast Sammenslutning
commune
civium,
der slutter Overenskomst med Biskoppen, men
om dette Samlav, der jo stod under gejstlig Jurisdiktion,
er edsvoret, er maaske mindre sikkert. Samlavet beteg
nes ogsaa som
mercatores,
og selve Byens Navn,
portus
mercatorum,
er ganske som den flamske Sprogbrug.
Endnu i Stadsretten af 1294, der i sin Indledning forby
der Gilder og Hvirvinger, er Borgerskabets Sammenslut
ning som
communitas
en anerkendt Sag3). Vi har alle
rede i det foregaaende set, at endnu omkring 1377 svarede
de københavnske Torveforhold til de gamle frankiske.
I Egil Skallegrimssons Saga beskrives Tingstedet for
9 Thorsen: De med jyske Lov beslægtede Stadsretter for Sles
vig ete. p. 3 ffg.
2) K. D. I, Nr. 16, 33.