HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

F ran kisk og flam sk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder

243

det. Han skænker dem Udmøntningen i St. Omer, hvoraf

han ha r 30

librae

om Aaret til Opretholdelse af deres

Gilde. Privilegiet omtaler endelig de E d s v o r n e ,

jurati,

der ligesom Tingmændene er Vidner, hvis Ord i særlig

Grad staar til Troende.

I 1151 og 1157 overdrager Grev

Theodorik

til Byen

den Grund, hvorpaa dens G i l d e h u s med Tilbygninger

staar. Plan bekræfter Freden i Gildehuset og bestemmer,

at fremmede Købmænd kun maa handle fra deres egne

Huse. I Gildehuset maa Dommeren kun fængsle de Folk,

som fremføres for ham af Husets Vogter og mindst to

Tingmænd. I Gildehuset opbevares B y e n s Se g l ,

sigil-

lum communionis.

I 1168 bekræftede Grev

Philippe

Keuren af 1127 og

tilføjede en Række yderligere Bestemmelser. I disse næv

nes Edslavets R e t s o m r a a d e ,

justitia,

og dets Oppe-

bæren af Bøder, som skal bruges til Byens Befæstning.

Medlemmerne af

communio

benævnes nu ogsaa

burgen

ses,

B o r g e r e 1). De Edsvorne,

jurati communionis

nævnes sammen med Tingmændene og deres Formænd,

scabini et majores,

og har Domsret i visse Sager, samt

Administration af Byens Anliggender, nærmest som Raad-

mænd og Kæmnere eller Rodemestre.

I L o u v a i n er R a a d h u s e t ,

raethuus,

Sædet for

jurati

og de bevarer her Byens Segl2).

I 1175 nævnes i St. Omer

communio

som enstydigt

med

urbs,

Byen, eller med

universitas burgensium,

det

samlede Borgerskab.

Vi møder i St. Omer en By med en verdslig Over

herre, der har anerkendt Borgernes allerede eksisterende

Edslav og Borgernes Gilde. Lignende Bestemmelser fin

des i andre omtrent samtidige Privilegier for belgiske

*) Giry: Hist. de la ville de St. Omer. p. 165 ffg.

8) v. d. Linden: Louvain au moyen age. p. 37.