251 / 633
F ran kisk og flam sk Købstadsvæsen
i
den tidlige M iddelalder
241
I en Beretning fra ca. 1020 fra en Munk
Alpert
faar
vi Oplysninger om, at Købmændene i T i e
1
driver deres
Handel med kejserligt Privilegium, og at de har deres
egen Rettergang og deres eget Gilde, som ogsaa fejrer
Aarets Højtider med Drikkelag1).
Belgien udvikler sig hurtigt til et Byernes Land.
Købstad efter Købstad vokser frem, og i Spidsen for dem
alle Briigge som Hovedcentret for Nederlandenes Han
del. Ligesom Dorestadmønten i Friserhandelens Tid spo
rer vi nu de f l a m s k e M ø n t e r i Jordfundene i Dan
mark, i Preussen og i Rusland som et Vidnesbyrd om
den tidlige Middelalders Handelsveje i Østersøomraadet,
og I t i n e r a r i e t med Briigge som Udgangspunkt for
Rejserne til danske Købstæder og til S k a n ø r M a r k e d
bærer Vidne om de Veje, der havde Interesse for de flam
ske Købmænd.
Knud den Helliges
Ægteskab med Grev
Robert af
Flandems
Datter
Adela
vidner om den politiske Fo r
bindelse mellem Landene, R o s k i l d e D o m k i r k e s
A r k i t e k t u r , hvis Forbilleder synes at findes i Kathe-
dralerne i T o u r n a i og A r r a s, om den kirkelige og
kunstneriske. Selve Indførelsen i Danmark af T e g l
b r æ n d i n g e n s Kunst ved 12. Aarhundredes Midte
skyldes mulig ogsaa nordfranske eller flamske Haand-
værksmestre.
Den store Udvikling af Landene øst for E l b e n , som
skete i
Ottonernes
Dage, og som gav Anledning til saavel
hollandsk og frisisk som flamsk Kolonisation i stor Stil
i Byerne som paa Landet i de nye Landsdele, bragte
ogsaa den flamske Handel og Købstadsdannelse et mæg
tigt Skridt fremad.
Formen for K ø b s t a d s s t y r e t fremgaar af de tal
rige bevarede L o v e , K.e u r e r, for de enkelte Byer. De
*) W au ters: L ibertés comm . I, p. 256.
16