257 / 633
F ran kisk og flam sk Købstadsvæsen
i
den tidlige M iddelalder
247
G u l a t i n g i Norge saaledes: Hvor Dommen var sat,
var jævn Mark og Hasselstænger nedsatte i Kreds i Jo r
den og udenom lagt Snore, der kaldtes V e b ø n d (hellige
Baand); indenfor denne Ring sad de tre Tylvter Dom
mere. Denne Beskrivelse stemmer ikke med den senere
danske Tingordning, hvorefter Tinget var dannet af 4
T i n g s t o k k e, lagt i F irkan t paa store Stene. Paa Stok
kene sad Fogden, Skriveren og hans Folk og de
8
Stokke-
mænd1).
I F l a n d e r n kaldes Tinget
vierschaeren
efter de i
Firkant lagte Stokke eller Bænke,
scamni
eller
scabellae.
Man kunde vel spørge, om der ogsaa her gjorde sig en
flamsk Indflydelse gældende i Danmark og i Norden?
Som et Resumé af Undersøgelserne kan det da fast-
slaas, at skønt Retsforholdene i Almindelighed undergik
en stor Ændring ved Overgangen fra det romerske Herre
dømme til det frankiske, bevaredes Forbindelsen mellem
de to Tidsaldre dog paa Handelens Omraade gennem
Købmandsskabets Vedtægter og gennem Vægt, Mønt,
Maal og Skatter. Saavel Købmændenes som Haandvær-
kernes Lav fører tilbage til Romertiden.
Selve Købstædernes Opstaaen skyldes navnlig Karo-
lingertidens Reformer; Ugemarkederne er en Livsbetin
gelse for dem. Karolingernes Kulturspredning og Kolo
nisationsarbejde fremmer Købstadsdannelsen i Tyskland
og giver de ældre nordfranske og nederlandske Købstæ
der forøget Magt og Betydning. Den fra Frisland og
Flandern udgaaede Handel knytter saavel før som ogsaa
efter Normannertiden stærke Forbindelser med Norden.
Det er yderst sandsynligt, at de frisiske Købmands*) O. Nielsen: Bidrag til Oplysning om Sysselinddelingen i Dan
mark p. 20.