252 / 633
242
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen
i
den tidlige M iddelalder
varierer efter Sted og Tidsalder, men Hovedlinien i dem
alle er den samme. Vi vil betragte nogle af de ældste af
disse Keurer, nemlig for B u r g e n s e s S a n c t i Au d o -
m a r i, Borgerne i Byen S t. O m e r i Nordfrankrig.
Oprindelsen til Byen er S t. B e r t i n s K l o s t e r , der
i 648 blev stiftet paa Kongsgaarden S i t d i u. Foran
Klostret opstod en By, der sammen med dette led alvor
lig Skade i Normannertiden. Men allerede i denne Pe
riode, i 874, havde den hver Fredag et M a r k e d , hvis
Indtægter tilfaldt Klostret, som ogsaa fik M ø n t r e t, og
i alt Fald i 1056 ved vi, at Indbyggerne kaldes
burgcnses,
Borgere1). I Slutningen af det 11. Aarhundrede er K ø b
m a n d s g i l d e t s S k r a a anerkendt af Borggreven
Wulfric Rcibel2).
14. April 1127 gav Grev
Vilhelm
Byen de ældste be
varede Privilegier, hvori han bekræfter dens gamle Lo v e ,
lagas,
eller Sædvaner og giver nye Friheder. Han tager
Borgerne i sin Beskyttelse og lover at give dem F r e d
og et retfærdigt T i n g og at sikre deres Tingmænd,
sca-
bini,
saa stor Frihed, som nogen h a r i hans Lande. Han
tilsikrer Borgerne i St. Omer, at de kun skal møde for
Domstol i selve Byen. Alle, som er Medlemmer af deres
Gi l d e , og som bor indenfor Byens Befæstning, fritages
for Told i Dichesmude (Dixmude) og i Graveninges
(Gravelines) og i hele Flandern. De faar Frihed for Vrag,
seewerp,
og i Batpalmas (Bapaume) skal de betale sam
me Told som Borgerne fra Atrebatum (Arras). Der til-
staas dem flere lignende Friheder paa Rejser og Marke
der og de stilles lige med de bedste og frieste Borgere i
Flandern.
Greven anerkender deres E d s 1a v,
communio,
saa-
ledes som de har svoret det, og tillader ingen at opløse
:) Giry: Histoire de la Ville de Saint Omer. p. 16, 34.
2) Pirenne: L’Origine des constitutions urbaines. Revue Histo-
rique, LVII, p. 82.