247 / 633
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen
i
den tidlige Middelalder
237
dens nord iske E fterlign inger i Hedeby og Birca, dels
ogsaa Kong
Gotfreds
Kendskab til T o 1 d, da han i 804
erobrede R e r i c. Vi kender endelig fra R imberts Værk
om Ansgars Levned lidt til de frisiske Dorestadkøbmænds
Fæ rd i Norden, den Fæ rd, der m aa have b rag t os den
nordiske B irkeret i Købstæder og paa M arkeder.
Men alt dette giver os dog ikke noget k la rt Billede
af de ind re F o rho ld i disse større Handelsbyer, af den
Baggrund, paa hvilken deres Fæ rd foregik. Heldigvis er
der dog bevaret os en Beskrivelse, tør og skematisk gan
ske vist, af en frank isk Købmandsby i denne Periode,
sikkert den ældste, der foreligger om en vesteuropæisk
Købstads ind re Forhold.
I 831 optog Abbed
Hericus
i S t. R i c h a r i i K l o
s t e r , nu St . R i q u i e r nordøst for Abbeville i Nord-
frankrig, en Fortegnelse over Klostrets Indtægter af dets
By C e n t u l a 1). Byen havde 2500 Lægmands Huse
(mansi),
og 4 Møller, der alle betalte N atu ralafg ifter til
Klostret og ydede personlig Tjeneste. Desuden nævnes
andre
mansi,
som ydede Kornafgift, formentlig tilhørende
de agerdy rkende Bønder i Byen. Af Markedet
(merca-
tum )
gives der hver Uge 40 Solidi og for Beskyttelse paa
Vejen til og fra dette
(commeatus)
hver Uge 20 Solidi.
Der findes ved Torvet 13 Bagerovne
(clibana),
som
giver en aarlig Afgift i Penge og Brød. Af M arkedstin
get
(jud icium forensium)
betales aarlig 68
librae.
13
Længer Markedsboder, der betegnes som Gader
(vici),
er optagne hver af sit Fag, nemlig af Købmænd
(nego-
tiantes),
Smede
(fabri),
Væbnere
( scutarii),
Sadelmagere
( sellarii),
Bagere
(pistores),
Tyende og Smaahaandvæ r-
kere
(servientes),
Skomagere
(sutores),
Slagtere
(lanistae),
Valkere
(fullones),
Felberedere
(pellifices),
Vingaards-
mænd
(vinitores),
Ølmænd
(caupones)
og R iddere
(mi-
b Mayer: Zoll, Kaufm. sch. u. Markt, p. 403.