244 / 633
234
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder
jus mercatorum,
bliver snart til S t a d s r e t t e n ,
jus
civile,
eller
jus commune civium
og Købmændene til frie
B o r g e r e ,
poorters, cives
eller
burgenses,
men vel at
mæ rke under Kongens Beskyttelse og med h an s S ted fo r
træ der som Øvrighed, til hvem Skat og Afgifter betales,
og under hvis Tilsyn R ettergangen sker1).
Byerne kaldes ogsaa undertiden K o l o n i e r , f . Eks.
B r u g e n s i s c o 1o n i a, Briigge, og var ogsaa i egentlig
Fo rstand Kolonier af Købmænd og H aandvæ rkere,
mer-
catores,
hvis Overtagelse af Jo rdd ro tten s Jo rd skete paa
samme V ilkaar som for andre Kolonister2). Ogsaa i D an
m ark finder vi denne Betegnelse af Bybeboerne som
coloni,
f. Eks. i S 1e s v i g s ældste S tadsret og i Æ rk e
biskop
Jacob Erlandsens
Brevveksling med Kongen. Ud
trykk et kan vel ogsaa oversættes ved Fæstere, men b r u
ges i F landern tillige om den paa Bygrund bosatte og
Kongen underlag te Befolkning uden Hensyn til, om den
iøvrigt er fri eller livegen.
En k arak teristisk og typisk Beskrivelse af et B yan
læg fra Tiden om kring 1069 er Omdannelsen af L an d s
byen A r d e a , Ardres, til Købstad. Jo rdd ro tten
Arnold
køber af sin Greve for en Sum Guld Retten til at bygge
Købstaden. Han vælger sine 12 Baroner og opretter en
Pairsret. Han befæster Byen, giver Borgerne T ing efter
Byen St. Orners Skik og Torv med Torvedag hver F re
dag. Til Byens Forherligelse opretter h an et Kannike-
stift ved dens Kirke. Han besværger at ville overholde
de givne Byprivilegier til evig T id3).
De belgiske Byanlæg opstod, saaledes som i dette
Tilfælde, kun sjældent p aa b a r Bund. I Ly af Borgen,
b Sohm: Die Entstehung des deutschen Städtewesens, p. 21.
Rathgen: Entstehung d. Märkte, p. 32.
2) Pirenne: Gesch. Belg. I, p. 197. Sohm: Entst. d. deutschen
Städtewesens, p. 63.
3) Warnkønig: Flandr. Staats.- u. Rechtsgesch. I, p. 338.