243 / 633
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder 2 3 3
Købmændenes Uundværlighed og den Omstændig
hed, at de fik fast Fod i Kongens og S tormændenes T je
neste, bidrog utvivlsom t i højeste Grad til at hæve deres
sociale Stilling over det Niveau, den havde i Romertiden.
Derved fik deres Samm enslutninger forøget Betydning,
og de Krav, de stillede om Udvidelse af deres erhvervs
mæssige Særrettigheder, kunde fremsættes med større
Vægt. Det er denne Købmandsstandens Højnelse, der er
det virkelige Grundlag for de egentlige Købstæders F rem
kom st1) .
Allerede i P ip ins Tid var det i 744 bleven paalagt
Biskopperne a t sørge for, at der i Byerne blev afhold t
Marked paa lovlig Vis, n a a r der fandtes tilstrækkelige
Varer dertil, og Karl den Store fulgte i den Sag sin F a
ders Forbillede2). Vi ser stadig hyppigt, at M arkedspri
vilegierne og dermed Tilsynet med Handelen og dens
Trivsel lægges i Biskoppens, K irkens og Klostrets Hæn
der. I Belgien og det nordlige F ran k rig finder vi allerede
i Merovingertiden det første Spor af de egentlige K ø b
s t æ d e r i de Byer. som betegnedes som
portus,
poort,
ø: Ladepladser, Havne, eller som
emporia,
o: M arkeds
pladser. De opstod, som Navnet viser, fo r Handelens
Skyld, og deres Indbyggere var først og fremmest Køb
mænd,
mercatores.
B landt disse Byer nævnes tidlig V a-
l e n c i a n u s p o r t u s , Valenciennes3) . Det er dog sæ r
lig som Følge af Karolingertidens Bestræbelser for
Fremme af Handel og Omsætning, at deres Tal og deres
Betydning øges.
Det er Købmændene selv og deres Edslav, som p ræ
ger Byerne, hvis intense Handel kræver, at der afholdes
Ugemarkeder,
mercati septimanales.
Købmandsretten,
x) Wauters: Libertés comm. I, p. 143.
2) Inama v. Sternegg: Deutsche Wirtsch. gesch. I, p. 429. Riet-
sch el: Markt u. Stadt, p. 13.
3) Pirenne: Villes, marchés. Revue historique, LXVII, p. 63.