Frankisk og flamsk Købstadsvæsen
i
den tidlige Middelalder
231
en hu rtig og effektiv Behandling af deres særlige F o r
hold, og som ikke fremgik af det enkelte Lands nationale
Lovgivning, men var fælles for alle Lande.
E ndnu i Merovingertiden ser vi de første Tegn til,
at ogsaa Rhinegnene bliver inddragne under det ordnede
Handelssamkvem . Kong Dagoberts Opførelse af P alatiet
i M a i
11
z i 628 var Begyndelsen til, at denne gamle
Romerby fik ny t Liv, og de gamle Bispebyer langs R h i
nen, i hvilke der m aaske fra Romertiden havde holdt
sig smaa Sam fund af frie Købmænd »altfreie Gemein-
den« ved Siden af de biskoppelige Husfolk,
familia,
vaagnede nu ogsaa af deres Dvale. Men Markederne spil
lede endnu ingen stor Rolle i Tyskland, og det er tvivl
somt, om de talrige Handelsafgifter, der var af saa stor
Betydning i Neustrien, allerede paa denne Tid kunde
opkræves i T y sk land1).
Det var først i den Periode, da K a r o l i n g e r n e s
Slægt som R i g s h o v m e s t r e ,
majores domus
, tilrev
sig Magten over de sidste merovingiske Skyggekonger, at
Udviklingen af Riget tog F a rt og Form . K l o s t r e n e
spredtes over Landet, og deres kongelige Grundlæggere
gav dem med aaben H aand F ritagelse for Skat, Told og
andre Afgifter; det er ikke m indst fra disse F ritagelses
breve, at vort Kendskab til disse Afgifter stammer.
Desuden bragtes de kongelige Domæner under bedre
Forvaltning. K o n g s g a a r d e ,
villae,
tillige med kon
gelige B o r g e og kongelige P a l a t i e r blev opført i
flere af de gam le Romerbyer.
Saavel de kirkelige som de kongelige Nyanlæg havde
et betydeligt Vareforbrug, ofte af finere fremmede Varer,
som Befolkningen hid til ikke havde kendt eller behøvet.
Købmænd og H aandvæ rkere kunde herved beskæftiges i
større Om fang end hidtil, og de søgte gærne det Ly, som
x) Inama v. Sternegg: Deutsche Wirtsch.gesch. I, p. 179.