242 / 633
232
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen
i
den tidlige Middelalder
Klostrets Imm unitetsom raade eller Kongens og h an s Gre
vers Magt kunde byde dem. Jævnsides med de rejsende
merccitores
begyndte der nu a t opstaa M e r c a t o r b o -
s æ t t e l s e r af Købmænd og H aandvæ rkere, som blev
de paagældende Grundejeres Livegne og skatskyldige
Folk, og paa hvis M arkeder de rejsende Købmænd mødte
som fremmede.
I 689 havde den davæ rende Major domus
Pipin
be
mægtiget sig det sydlige F r i s l a n d og dets vigtigste
By D o r e s t a d , og omk ring hund rede Aar senere fu ld
endte Karl den store Udvidelsen af Riget mod Nord ved
S a c h s e r n e s Betvingelse. Denne F rem skyden af Græn
serne til E lben i Forbindelse med R igshovedstadens For-
læggelse til A a c h e n bevirkede, at N e d e r l a n d e n e
fra at være en fattig Grænseprovins saa at sige blev Cen
tret for M iddelalderens Kultur, der blev skab t af de to
store Racer, den rom ersk-keltiske og den germanske, som
m ødtes netop h e r1).
Det var navnlig
Karl den Store,
som med fast H aand
fø rte Riget ind i nye Baner. I sine
Capitularia de villis
og
de ordine palatii
gav h an indgaaende Bestemmelser
for D riften og O rdningen af Kongsgaardene og af P a la d
serne i Byerne. Der fandtes her ogsaa kongelige Køb
mænd og H aandvæ rkere, som var G aardsretten u n d e r
givne, og som hand lede p aa Gaardenes eller P aladsets
M arked2). De var b lan d t andet Leverandører a f de Sil
kevarer, Pelsvarer, Smykker og Kryderier, som b eny t
tedes i Hofholdningen, og de foretog ikke alene deres In d
køb paa det stedlige Marked, men de havde særlig Be
skyttelse og Told frihed paa deres Rejser til Rigets øvrige
M arkeder3).
x) Pirenne: Gesch. Belg. I, p. 30.
2) Rietschel: Markt. u. Stadt. p. 19.
3) Mayer: Zoll, Kaufm. sch. u. Markt, p. 450. Pirenne: Gesch.
Belg. I, p. 189.