239 / 633
Frankisk og flamsk Købstadsvæsen
i
den tidlige Middelalder
229
skatterne1). I Modsætning til Grænseprovinserne var der
i Neustrien en Handelsomsæ tning a f nogen Betydning,
og paa M arkederne var der fremdeles Markedstold,
telo-
neum mercati,
paa Vejene betaltes Vognskat,
rotaticum
eller
pulveraticum
osv. Købmændene betjente sig ogsaa
af rom ersk Mønt, Maal og Vægt.
Ved den rom erske Byadm in istrations Fo rfa ld blev
det vanskeligt at sikre F reden paa de offentlige M arke
der, og de aftog i Betydning og Omfang, hvis de ikke
helt bo rtfald t. Det blev nu de store private Jo rdd ro tters
Sag at skabe den T ryghed og M arkedsfred, som var nød
vendig for H andelens Trivsel, og de oppebar saa til Gen
gæld Indtægter a f Markedsafgifterne.
Mange Steder var det Gejstligheden, som tog Sagen
i sin H a and og afho ld t Marked paa K irkens eller Kloste
rets Grund. Men ogsaa Kongemagten kunde gribe ind,
ikke m indst fordi Kongen betragtedes som E jer af de
offentlige Veje og Torve og derved, efterhaanden som
man blev sig Fordelen derved bevidst, havde Midler til
baade at opretho lde de gamle og indføre nye Markeder.
Det var først senere, i 864 ved det saakaldte
Ed ictum
pistense,
at
Karl den Skallede
hævdede Kronens Eneret
til at meddele M arkedsprivilegier2).
Idet de gamle T rad itioner saaledes holdtes bedst ved-
lige i Neustrien, er det let forklarligt, at det ogsaa er
fra disse Egne, at Fornyelsen skulde komme. I 629 til
lader Kong
Dagobcrt I
S t. D i o n y s i i K l o s t e r , St.
Denis, som han faa Aar tidligere havde grundlagt, at
oprette et Marked paa Vejen til P a ris og befaler, at alle
Købmænd i det parisiske D istrikt iskulde hand le paa
dette. Markedet blev hu rtig t til et M idtpunkt for Afsæt
x) Wauters: Les libertés comm. I, p. 110, 116 ffg. Dahn: Zum
merow. Finanzwesen i German. Abh. z. K. v. Maurer: p. 345. Mayer:
Zoll, Kaufmannsch. u. Markt i German. Abh. z. K. v. Maurer, p. 377 ffg.
2) Rietsehel: Markt u. Stadt. p. 26.