![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0197.jpg)
FYEN S G JENEROBRING
1659
.
og de Kontrastød, som Sulzbachs (højre Fløjs) Rytteri rettede imod ham.
Det viste sig umuligt for ham at trænge over den forreste Forsvarslinie.
Ved Ebersteins sidste Angreb skjønnede Sul zbach, at Modstanderens
Kraft og Sammenhold begyndte at tage af, og at Tiden var kommen til at
forsøge et afgjørende Modangreb. Hurtigt ordnede han sine Rytter
skarer, brød gjennem enkelte Aabninger i Hegnet og kastede sig
med Voldsomhed mod Ebersteins Eskadroner, der veg tilbage for
Trykket og i hurtigere Gangart end den reglementerede tyede bag
Artilleri- og Fodfolksstillingen. Eberstein og hans Ledsager Ditlev
Ahlefeldt indhentedes under dette Tilbagetog af de svenske Ryttere
og undgik kun med Nød og neppe Fangenskab. I den nu paa
følgende, vildt frem- og tilbagebølgende Kamp, hvor Svenskerne
gjennemgaaende havde Overtaget, faldt Polakkernes Anfører, den
ansete og tapre Oberst Ca s i mi r P i a s c z yn s k i , og den ikke mindre
tapre Kommandør for Ebersteins Livregiment Ryttere, Oberstløjtnant
J o s i a s Brei de Rantzau. Begge fældedes af den forvovne Pfalz-
greve, der fik flere Heste skudt under sig, men selv syntes usaarlig.
Af Ebersteins Livregiment, der ikke mindre end 6 Gange gik frem
til Attake, faldt endvidere Ritmestrene Kay Ahlefeldt og Tøpling,
medens Major Weichs og Ritmestrene Claudi og Hintze blev
haardt saarede; af Ebersteins Musketerregiment, der tildels blev redet
overende, blev Majorerne Ditlev Liitken og Henrik Harlof fangne.
Utvivlsomt var venstre Fløj fuldstændig bukket under for Sulzbachs
glimrende Modangreb, hvis den ikke havde havt et fast Støttepunkt
i Oberst Meterens hollandske Halvregiment Pikenerer, der med stor
Koldblodighed formerede Firkant og urokkelig holdt Stand.
Omtrent samtidig med, at Eberstein foretog sit andet Hoved
angreb, og umiddelbart efter, at Schacks Korps havde fuldendt Op-
marschen tilhøjre og indtaget sin Plads i Slaglinien, gik Generalmajor
Qva s t med fuld Styrke frem til Angreb. Han havde i Begyndelsen
Held med sig, hans Eskadroner trængte for en Del over Hegnet og
bragte en af de fornemste svenske Rytterchefer, den bekjendte Grev
C. C. Køn i g sma r ck ind som Fange. Men snart vendte Lykken
sig, Generalmajor Bøttiger, Sulzbachs Næstkommanderende, gik imod
Qvast med Regimenterne Weimar og Offner, og efter en hidsig Kamp,