Previous Page  200 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 200 / 209 Next Page
Page Background

188

FYEN S G JENEROBRING

1659

.

Trampes Rytterchefer, Oberst Hans Fr i i s til Clausholm, hvem han

beskyldte for Fejghed.

Hele den højre Fløj af Schacks Korps under Generalløjtnant

Hans Ahl ef e l dt gik derimod frem til Attake omtrent samtidig med

Brandenborgerne, Rytterregimenterne yderst tilhøjre. De af disse

Regimenter, der stod Vest for den nye (nuværende) Landevej fra

Ullerslev til Nyborg, formaaede dog ikke at sætte over de store

Grøfter og Tørvegrave, der gjennemskar det side Terræn imellem

Vejen og Hjulby Sø; derimod lykkedes det Regimenterne Øst for

Vejen —Schacks Ryttere under Oberstløjtnant Jacob Geveke og den

unge U. F. Gyldenløves Regiment — at komme Fjenden paa Livet,

og der udspandt sig her en livlig Kamp. Henrik Horn, Anføreren

for de Svenskes venstre Fløj, Øst for den nye Landevej, optraadte

imidlertid her med betydelig Overmagt, og de 2 danske Regimenter

kastedes derfor snart i Uorden tilbage i Retning af Hjulby Sø,

Gyldenløves Regiment med Tabet af en Estandart. Antagelig har

dette Tilbagetog fundet Sted omtrent paa samme Tid som Grev

v. d. Naths, efterat Forsøget paa at undsætte Qvast var strandet.

Slagets første Hovedafsnit var udkæmpet; det havde taget

lang Tid og var ubetinget faldet ud til Gunst for Svenskerne. Ikke

alene havde de sejrrigt tilbagevist alle Angreb paa deres For-

svai sstilling, men de havde endog, trods deres i det Hele underlegne

Styike, set sig istand til med Held paa flere Punkter at bryde frem

fra deres Stilling og gaa angrebsvis tilværks. Lykkedes det ikke

Eberstein paa yderste venstre Fløj at holde Stand mod Sulzbachs

fortsatte Angreb, vilde den danske Kamplinie let staa i Fare for helt

at blive oprullet, og Tilbagetogslinien vilde i saa Tilfælde tillige faa

den uheldigste Retning, nemlig mod Sydvest, henimod Vindinge Aa.

Man forstaar derfor nok, baade at Svenskerne kunde tro allerede at

have Sejren i Hænde, og at man fra dansk Side kunde begynde at

finde Tilstanden betænkelig. I et Brev til sin Svoger, Hofmarskalk

Kørbitz, udtrykker Han s S cha ck s i g saaledes: »En Times Tid hængte

det ligesom i en Silketraad, hvem der skulde vinde«. Det var aaben-

bart, at der af de endnu urørte Afdelinger af Schacks Korps snarest

muligt maatte udføres en kraftig Bevægelse fremad og tilvenstre, hvis der