199 / 209
FYENS GJENEROBRING
1659
.
i hvilken Qvast selv og den østerrigske Oberst Schultz blev haardt
saarede, kastedes Brandenborgerne tilbage i Uorden. Samme Skjæbne
overgik Grev v. d. Nath, hvis Regiment egentlig skulde staa som
Reserve for Generalmajor Trampe, men som tned dette, saavidt
skjønnes af egen Drift, var ilet Qvast til Undsætning. Det Halv
regiment af den danske Garde, der dannede Kjærnen af det Qvast
tildelte Fodfolk, og som stod paa en særlig udsat Post umiddelbart
Nord for det Sted, hvor Avnslevvejen skærer Vejen til Rejstrup,
viste sig sine tapre Brødre i Kjøbenhavn værdigt ved med Heltemod
at opofre sig for at dække Brandenborgernes og Østerrigernes Til
bagegang. Gardens Kommandør, Oberst Henrik Vol rath Both,
bekjendt fra Kjøbenhavns Belejring som Studenternes første Anfører
og senere i nogen Tid Kommandant paa Christianshavn, faldt i
Spidsen for Regimentet tilligemed Major Narendorff; Oberstløjtnant
Norman, Kaptejn Bendix Ahlefeldt o. Fl. blev saarede. Sven
skerne maatte paa deres Side dyrt betale de vundne Fordele med
Tabet af deres Anfører, Generalmajor Hans Bøt t i ger , en af
Hærens fortrinligste og mest erfarne Krigere, der ogsaa i Danmark
havde et godt Lov paa sig som en ganske vist streng, men retsindig
Mand, der havde holdt ypperlig Mandstugt overalt i de mange Kvar
terer, som hans Tropper havde indtaget paa Halvøen indtil helt Nord
for Limfjorden.
Af Schacks Korps gik Generalmajor Trampe, der stod nærmest
tilhøjre for Brandenborgerne, ikke strax frem med sin forreste Linie,
men indtog foreløbig en afventende Holdning. Grunden hertil kan
have været nærliggende nok, bl. A. den, at Trampe i Øjeblikket
vanskelig kunde gribe ind, da han havde det svenske Centrum,
Artilleri og Fodfolk, staaende ligeoverfor sig. Qvast beklagede sig
dog senere bittert herover; han synes at have glemt, at Trampe var
Schack underlagt og ikke havde nogen Forpligtelse til at attakere,
blot fordi Ebersteins Korps gjorde det. Ogsaa den hidsige v. d. Nath,
der, som anført vistnok egenmægtigt, havde forladt sin Reservestilling,
og som trolig nok kan være bleven irriteret over den slette Modtagelse,
han havde fundet ved »Frokosten« hos Svenskerne, synes at have
taget Forargelse deraf og yppede i hvert hald Klammeri med en af