Derimod lykkedes det Su l zbach, hvis Stilling nu var alvorlig
truet, behændigt og uden væsentligt Tab at unddrage sig Favntaget
med Eberstein og i forholdsvis god Orden at bringe sin Rytterfløj
tilbage til Nyborg.
Slagets tredie og sidste Akt —hele den svenske Hærs Overgivelse—
kunde ikke længe lade vente paa sig. I en Bue Nord og Vest om Nyborg
stod Ebersteins og Schacks Hærkorpser opstillede, Øst og Syd om
Østerøen laa Ruyters og Bjelkes Eskadrer; fra alle Sider spillede
Kanonerne mod Fæstningen, enhver Mulighed for at undslippe var
afskaaren den indesluttede svenske Hær. Det ganske haabløse i
Situationen stod ogsaa strax klart for de tvende Anførere, S t enbock
og Su l zbach, der unddrog sig Fangenskabet ved i Nattens Mulm i
aaben Baad at gaa over Storebelt til Korsør, hvor Carl Gustav skal
have modtaget dem med den velbekjendte Ytring: »Har Fanden
taget Faarene, kunde han gjerne have taget Bukkene med.« Men,
selv om Kongen i et Øjebliks Bitterhed har brugt en saadan Ytring,
skjønnede han dog, at de havde kæmpet mandelig og i fuldt Maal
gjort deres Pligt. Til Sul zbach, der paa Valpladsen havde lagt
ualmindelige Evner som Rytterfører for Dagen, overdrog Carl Gustav
endog strax derpaa Overkommandoen over den paa Sjælland staaende
svenske Hær og hædrede derved sig selv ikke mindre end sin slagne
General.
Om Morgenen den 15de November sendte Generalløjtnant Horn,
der nu var Øverstbefalende, Oberst Schønleben, Generalauditør Lilien-
cron samt Majorerne Ziegler og Liitzow til den danske Lejr for at
udvirke Kanonadens Ophør og tinge om en hæderlig Afmarsch. Det
blev imidlertid strax betydet dem af de danske Befuldmægtigede,
Generalkrigskommissær Ahlefeldt, Generalmajor Trampe, Obersterne
v. d. Nath og Greving samt Generalauditør Schneidebach, at der
kun kunde være Tale om, at den svenske Hær overgav sig paa
Naade og Unaade, saaledes at Officererne gik i Fangenskab, indtil
de kunde blive løskjøbte, medens Soldaterne bleve stukne ind i den
sejrende Hærs Regimenter. Heste og Kanoner, Faner og Estandarter,
Tros og Bagage skulde fordeles som Bytte. Tvungne af Nødvendig
heden maatte de svenske Underhandlere gaa ind paa disse haarde
i g
2
FYEN S G JENEROBRING
1659
.