Previous Page  24 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 209 Next Page
Page Background

12

INDLEDN ING .

til sin Bestemmelse. Fo r Omorganisationen a f det levende Værn,

om hvilket R igsraadets Betænkning ogsaa indeholder meget gode

og fornuftige Principper, og som var i en yderlig slet Tilstand, blev

der slet Intet gjort. Sagen var, at de styrende Rigsraader ved at

tilrive sig Magten og ved saa meget som muligt at udelukke Kongen

fra Regeringshandlingerne langtfra indbyrdes havde opnaaet den Enig-

heds- og Samdrægtighedsaand, som de saa smukt talte om , og

som ganske vist ogsaa var en nødvendig Betingelse for, at saa om­

fattende og rigtige Arbejder kunde fremmes — fremmes itide og

med Kraft. Utvivlsomt vare de fædrelandssindede og paa deres

Vis dygtige Mænd; men de vare spaltede i Partier, iversyge paa

hinandens Magt, kæmpende for deres Særinteresser, og deres Kraft

og Evne gik derfor tilspilde for Fædrelandet, deres Styrelse blev

til dettes ubodelige Fordærv.

Imidlertid udviklede Forholdene sig i Sverig paa en for

Danmark højst foruroligende og truende Maade.

1654 havde

Dronning Christina aftraadt Regeringen til sin Fæ tter Ca r l X Gu s t a v ,

en saa fuldbaaren Repræsentant for »Jern- og Blodpolitiken«, som

nogen senere Tid har at opvise.

Æ rgjerrig indtil Umættelighed,

hærdet og forvoven som Kriger, listig og forslagen som Statsmand,

stedse paaberaabende sig Vorherre og sin retfærdige S a g og stedse

rede til at hævde denne med 30,000 Bajonetter, aandede og levede

Carl Gustav kun for Sverigs Magtudvidelse, for at underkue, opsluge

eller tilintetgjøre alle tilgrænsende Lande. Paa en mærkværdig og

ganske ejendommelig Maade begunstigede Folkestemningen i Sverig

disse Carl Gustavs vidtflyvende Planer.

Kort efter hans Tron­

bestigelse vedtog de svenske Stænder en Resolution til Kongen,

hvori de henstille til hans »bedre Betænkende«, om Sverig vel,

i Betragtning af, at det var et fattigt Land, der knap havde Brød­

føde, kunde gjøre noget Bedre, end som hidtil, at bekrige de om­

kringliggende, rigere Lande og derfra hjemføre Skatte og Kostbar­

heder. Carl Gustav lod Sagen nærmere forhandle, og det blev be­

sluttet, da man endnu ikke turde binde an med Rusland, at det

skulde gaa ud over Polen og Danmark. Der herskede kun nogen

Uenighed om, med hvilken a f disse to Stater, man skulde begynde.