28 / 209
i6
INDLEDN ING .
Befaling a f den berømte Carl Gustav Wrangel, Kongens Næstkomman
derende og Rigets Admiral.
Herfra gik Marschen videre over
Wismar gjennem Passene ved Mölln mod Aisteren, hvor Overgangene
forceredes og den her staaende betydelige danske Hærafdeling i
Uorden kastedes tilbage. Dernæst vendte Wrangel sig mod Anders
Bille, der nu stod i Fare for at blive afskaaren, og hvem det kun
med store T ab lykkedes at undslippe til Holsten, hvor han bag
nogle Feltforskansninger ved Itzehoe søgte at samle Hæren.
Efter saaledes at være bleven Herre over Elben og »ved den
alvældige Guds Bistand undsluppen de store og forskrækkelige Farer
i Polen«, føler Carl Gustav fast Grund under sig. Medens hans hungrige
og lasede Veteraner i Lejren ved Altona i Hast provianteres og be
klædes af de rige Hamborgere, skriver han den 3die August til sin
gode Ven O l i v e r Cr om we l l , Englands mægtige Protektor, og ud
kaster for ham Planen til Danmarks Deling. Selv forbeholder han sig
»kun« de danske Provinser Øst for Øresund samt Bohus, Christiania
og Trondhjems Lehn i Norge; Cromwell tilbyder han mod en Alliance
eller et Pengelaan Nørrejylland med Undtagelse af Kolding og Skan
derborg Amter, Øerne langs Slesvigs Vestkyst og Landene langs Elb-
bredden, medens den resterende Del af Jylland, Fyen og Hertug
dømmerne i Forbindelse med Kongenavn skulde tilfalde Svigerfaderen,
den holstenske Hertug; de øvrige danske Øer og Resten a f Riget
ønskede han at uddele i Smaastykker til paalidelige Venner.
Det lyder for os som et uhyggeligt Æventyr, men det sørgelige
er, at det var stærkt paa Veje til at blive til Virkelighed — Carl
Gustav tøvede i hvert Tilfælde ikke længe med at tage sin Del.
Den 7de August gik han paany mod Anders Bille o g splittede
efter en haardnakket Modstand dennes Hær ad i to Dele, saaledes at
Fodfolket maatte ty til Glückstadt, hvorfra det senere førtes til
Jylland, medens Marsken med Rytteriet gik nordpaa gjennem Hertug
dømmerne. I Holsten efterlodes Pfalzgreven a f Sulzbach med 6000
Mand som Reserve og for at belejre Glückstadt og Krempe, og
ustandselig gik Marschen derpaa gjennem Holsten og Sønderjylland.
Den 20de August viste det svenske Fortrav sig foran Fredericia. Her
var den ulykkelige Rigsmarsk tyet hen med Resterne af sin slagne Hær,