Previous Page  29 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 29 / 209 Next Page
Page Background

der, iberegnet Garnisonen, nu ialt kun bestod a f 5000 Mand, og

her vilde han gjøre et sidste Fo rsøg paa at redde sin Æ re og sit

Fædt eland. Maaske var det lykkedes ham, hvis Fæstningen havde

været fuldført, som den skulde og som det var paatænkt, thi i 2

Maaneder bandt han Svenskerne foran Voldene, medens en polsk Hær

paa 15,000 Mand nærmede sig Elben i stærke Dagmarscher for at

komme Danmark til Undsætning. Carl Gustav begyndte allerede at

blive noget urolig for sine Reservehæres Skjæbne og var personlig ilet

til Wismar for at tage Kommandoen, da Wrangel ved et dristigt Kup

paany satte Flugt i de standsede Operationer. Den 24de Oktober

om Morgenen tidlig, stormede han, i Spidsen for 12 Regimenter Fod ­

folk og 4 Regimenter Ryttere, 7 a f Fæstningens 9 Bastioner og

gjorde sig efter en morderisk Kamp til Herre over Fæstningen.

Dødelig saaret faldt Anders Bille i Hænderne paa Fjenden, der

gjorde et Bytte af 50 Kanoner og noget over 2000 Mand; Resten

var nedhugget eller flygtet.

Danmarks Landforsvar var brudt; betænkelige vare Polakkerne

standsede ved Elben, da de hørte, at Fredericia var falden, hele

Halvøen i Carl Gustavs Magt og hans frygtede Hær rede til at

imødegaa dem, det maatte nu staa til Flaaden og de under Opsejling

værende Hollændere, om de kunde forhindre Overgangen til Øerne.

Da kom Frosten til, drev Flaaderne i Vinterkvarter og slog Bro

over Belterne. Paa dette skrøbelige Dække marscherede den forvovne

Konge med Opofrelse a f 2 Kompagnier og en Del a f Bagagen,

der gik til Havets Bund, over Lillebelt mellem Stenderuphage og

Fønsskov med 3000 Ryttere og 9000 Mand Fodfolk, slog de paa Fyen

staaende svage Troppeafdelinger under Oberst J e n s L ø v e n k l o u ,

gik dernæst, imod Wrangels og de øvrige Generalers R aad , alene

paa den unge Generalkvartermester Dahlbergs Fo rslag, først til

Taasinge og Langeland, saa over det 3 Mil brede Langelandsbelt til

Lolland, derfra videre til Falster, og endelig til Sjælland, hvor han

den 11te Februar 1658 stod med hele Hæren, beredt til at marschere

mod Kjøbenhavn.

Carl Gustav vidste, hvor det afgjørende Punkt laa. Han vidste

godt, at naai han stod i Kjøbenhavn, havde det kun hdet at betyde,

S. A. Sørensen.

2

INDLEDN ING.

l y