29 / 209
der, iberegnet Garnisonen, nu ialt kun bestod a f 5000 Mand, og
her vilde han gjøre et sidste Fo rsøg paa at redde sin Æ re og sit
Fædt eland. Maaske var det lykkedes ham, hvis Fæstningen havde
været fuldført, som den skulde og som det var paatænkt, thi i 2
Maaneder bandt han Svenskerne foran Voldene, medens en polsk Hær
paa 15,000 Mand nærmede sig Elben i stærke Dagmarscher for at
komme Danmark til Undsætning. Carl Gustav begyndte allerede at
blive noget urolig for sine Reservehæres Skjæbne og var personlig ilet
til Wismar for at tage Kommandoen, da Wrangel ved et dristigt Kup
paany satte Flugt i de standsede Operationer. Den 24de Oktober
om Morgenen tidlig, stormede han, i Spidsen for 12 Regimenter Fod
folk og 4 Regimenter Ryttere, 7 a f Fæstningens 9 Bastioner og
gjorde sig efter en morderisk Kamp til Herre over Fæstningen.
Dødelig saaret faldt Anders Bille i Hænderne paa Fjenden, der
gjorde et Bytte af 50 Kanoner og noget over 2000 Mand; Resten
var nedhugget eller flygtet.
Danmarks Landforsvar var brudt; betænkelige vare Polakkerne
standsede ved Elben, da de hørte, at Fredericia var falden, hele
Halvøen i Carl Gustavs Magt og hans frygtede Hær rede til at
imødegaa dem, det maatte nu staa til Flaaden og de under Opsejling
værende Hollændere, om de kunde forhindre Overgangen til Øerne.
Da kom Frosten til, drev Flaaderne i Vinterkvarter og slog Bro
over Belterne. Paa dette skrøbelige Dække marscherede den forvovne
Konge med Opofrelse a f 2 Kompagnier og en Del a f Bagagen,
der gik til Havets Bund, over Lillebelt mellem Stenderuphage og
Fønsskov med 3000 Ryttere og 9000 Mand Fodfolk, slog de paa Fyen
staaende svage Troppeafdelinger under Oberst J e n s L ø v e n k l o u ,
gik dernæst, imod Wrangels og de øvrige Generalers R aad , alene
paa den unge Generalkvartermester Dahlbergs Fo rslag, først til
Taasinge og Langeland, saa over det 3 Mil brede Langelandsbelt til
Lolland, derfra videre til Falster, og endelig til Sjælland, hvor han
den 11te Februar 1658 stod med hele Hæren, beredt til at marschere
mod Kjøbenhavn.
Carl Gustav vidste, hvor det afgjørende Punkt laa. Han vidste
godt, at naai han stod i Kjøbenhavn, havde det kun hdet at betyde,
S. A. Sørensen.
2
INDLEDN ING.
l y