59 / 209
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
47
Øerne, saasnart det var ham muligt, og i det Hele bestræbt sig for
at lade Roskildefredens Bestemmelser ske Fyldest]). Det fortrød ham
noget, at han i dettePunktmaatte se sin Handlemaade underkjendt.
Mulig begyndte hanogsaa at blive træt af de evige Krige og at
længes efter i Ro at nyde sine store, paa det pragtfulde Slot Skokloster
ophobede Rigdomme, som han havde erhvervet sig paa sin lange
krigerske Løbebane: i begge de polske Krige, Trediveaarskrigen og
i den sidste danske Krig. P'or at overvinde hans mangehaande
Betænkeligheder havde Carl Gustav grebet til den Udvej ved et
formeligt Dekret at udnævne ham til Fyrste, til arvelig Hertug at Sjæl
land—-ja, saaledes havde man allerede i Kiel raadet over Danmark! —
Skulde han vel hu uden bydende Nødvendighed sætte dette sit herlige
Fyrstendømme paa Spil ved en mislykket Storm? I denne Aand
talte han i Krigsraadet. Han fremhævede, hvor ubesindigt det vilde
være med den forholdsvis ringe Styrke, man nu havde ved Haanden,
saaledes at rende Panden mod Muren, da man dog om et Par Dage
kunde have Stenbock med talrige Tropper ovre fra Skaane, Kønigs-
marck fra Fyen og Belejringskanoner fra Skibene og derved vilde være
istand til at iværksætte en fuldstændig Indeslutning og Belejring til
lands og tilvands. Inden føje Tid vilde Kjøbenhavn da være faldet
uden Sværdslag og uden Ofre. Derimod fandt han, at man ufortøvet,
medens Belejringen af Kjøbenhavn gik sin Gang, burde sætte Kraft
paa for at bemægtige sig Fæstningen Kronborg, som man dog ikke
kunde have liggende i Ryggen, og som det navnlig var af Vigtighed
at sikre sig i Tide, inden der mulig kom Hjælp til Danmark fra
Holland. Kun naar man havde Kronborg, kunde man forhindre
Hollænderne i at spille Mester i Øresund.
Den modsatte Anskuelse i Raadet var repræsenteret af den unge
Eri k Dahl be r g , Yndlingen, »der gik til Kongelig Majestæt i Kam
meret, naar endel Andre maatte staa ude«. Higende fremad efter
1
) Den danske Konge var ham meget taknemmelig herfor og havde bl. A. vist sin
Erkjendtlighed ved at gjøre ham en Foræring af nogle smukke Kanoner, for
synede med Wrangels Navn og Vaaben; de fandtes mærkelig nok ombord i de
Orlogsskibe, som daværende Kaptejn Peter Bredal havde iset ud af Nyborg
Havn og velbeholdne bragt til Kjøbenhavn.