63 / 209
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
51
Fløj var dækket af Udenværkerne, der tildels laa Byen saa nær, at
denne kunde beskydes fra Ny-Vartov, og i Centrum vare Dæmningerne
over Søerne beherskede fra Ravnsborg og Ladegaarden.
Den
svageste Fløj var i Øjeblikket den højre, men i Reserve her bagved,
i Valby, kantonnerede saa godt som hele Rytteriet under Generalerne
Gus t av Banér og Arv i d Erna l ds en Forbus , medens Forsiden
dækkedes af Fodfolk, der fra den næste Dags Morgen, hovedsagelig
paa denne Fløj, skulde gaa frem med Approcher (Løbegrave) mod
Fæstningen. løvrigt var Infanteriets Hovedstyrke, der kommanderedes
af General Grev J a c ob Ca s imi r de la Gardi e, opstillet bag
Centrum og venstre Fløj. Det ubetydelige Artilleri, der endnu
raadedes over, og som ikke var underlagt nogen samlet Kommando,
fordeltes til begge Fløje, navnlig til den venstre. Carl Gustav tog
selv Overkommandoen, da Wrangel, som anført, var bestemt til,
saasnart de skaanske Tropper ankom, at lede Belejringen af Kron
borg. I Kongens Stab befandt sig foruden de tjenestegjørende
Generaladjutanter ligeledes Krigskammerpræsidenten La r s F l em
ming, Kancellisekretær Edva rd Ehrens t ei n og Generalkvarter-
mester Eri k Dahl berg, hvilken Sidste skulde forestaa Belejrings
arbejderne, indtil Oberst-Generalkvartermester Gorgas , der endnu
var i Holsten, ankom, hvornæst Dahlberg skulde følge Wrangel til
Kronborg som ledende Ingeniørofficer Hovedkvarteret tog Carl
Gustav i Utterslev.
Bag den indre Befæstningslinie stod Kjøbenhavns Forsvarere.
Gaar man her ligeledes ud fra Kallebodsiden, havde man paa venstre
Fløj Slotsholmen, der, helt omflydt afVand, dannede en særegen lille
Befæstning for sig, bestaaende af 2 større Batterier ved Bryghuset
og Slotsherrens Stald, Front mod Vest, og et mindre paa 2 Kanoner,
Front mod Nordvest, der var anlagt i Enden af den nordlige Stald
længe. Ved en, vistnok murdækket, Vej, den saakaldte Løngang, og en
Bro over Vandkunsten, Lønbroen, forbandtes Slotsholmens Befæstning
med den egentlige Hovedvold, der, følgende Kalleboderne, først førte
til Bastionen ved Farveriet, den senere Gyldenløves Bastion. For
bindelsespunktet mellem Løngangen og Volden var allerede den 11teAu
gust blevet styrket ved en i Hast opført lille Skanse. Fra Farver-