Previous Page  60 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 209 Next Page
Page Background

Hæder og Ære, stedse længselsfuld efter forvovne Bedrifter, stemte

han ubetinget og indtrængende for Storm og det ufortøvet. lian

paaviste paany, hvor slet det stod til med hele F01svarsvæsenet inde

i Kjøbenhavn, paaberaabte sig sit nys erhvervede fuldstændige ICjend-

skab til Fæstningens elendige Beskaffenhed, og tilbød tilsidst at sætte

gig paa en Vogn og kjøre over Vold og Grav i Spidsen foi den

første Stormkolonne. Dette behjertede Forslag, der utvivlsomt var

et Udtryk for den blandt Tropperne raadende Stemning, vandt ogsaa

Bifald hos enkelte af Anførerne, saaledes hos Ryttergeneralen For bu s,

og gjorde et dybt Indtryk paa Kongen, der maaske instinktmæssigt

anede, at skulde Nordens tredobbelte Kongekrone tilfalde ham, var

der kun denne Vej at følge. Men Carl Gustav var som anført vaklende

og passiv; han var ikke den samme Mand den 11te August som den

foregaaende 28de Januar, da han efter Dahlbergs Rapport uden at

spørge Wrangel bestemte sig til det Vovestykke at føre Flæren over

det halvt tilfrosne Langelandsbelt fra Fyen til Lolland og ved denne

Lejlighed sagde til Dahlberg: »Ikke skal Du agte, hvad Wrangel

og Ulfeld1) sige, jeg ved vel uden dem, hvad jeg vil gjøre, blot Du

lover mig, at Isen kan bære.«

Og for Wrangel var dette, at Forslaget til at storme kom fra

den Side, en Grund mere til end bestemtere at modsætte sig det.

Siden hin Vinterdag, hvor han havde irettesat Dahlberg for hans

dristige Raad med de stærke Ord: »I skulde faa Skam, at I saaledes

bringer Kongelig Majestæt om Scepter og Krone,« var han bleven

Generalkvartermesterens Uven. Nu vilde han ikke paany finde sig i,

at denne opadstræbende, ærgjerrige, unge Kriger stillede sig mellem

ham og Kongen i Ledelsen af Hæren. Det kunde vel være muligt,

at Gravene omkring Kjøbenhavn vare tørre og Voldene forfaldne,

men Kamp i aaben Mark, hvor Hærens store Kampdygtighed fuldt

kunde komme til Gode, blev det dog ikke Volde, der skulde over­

stiges, var der dog, og Kanoner var der ogsaa paa Voldene, medens

den svenske Hær for Øjeblikket kun raadede over smaa Feltstykker

48

KJØBENHAVNS BELEJR ING

1 6 5 8

.

]) Den bortrømte danske Rigshofmester Corfitz Ulfeld, der som bekjendt fulgte

den svenske Konge paa hint Tog.