Hæder og Ære, stedse længselsfuld efter forvovne Bedrifter, stemte
han ubetinget og indtrængende for Storm og det ufortøvet. lian
paaviste paany, hvor slet det stod til med hele F01svarsvæsenet inde
i Kjøbenhavn, paaberaabte sig sit nys erhvervede fuldstændige ICjend-
skab til Fæstningens elendige Beskaffenhed, og tilbød tilsidst at sætte
gig paa en Vogn og kjøre over Vold og Grav i Spidsen foi den
første Stormkolonne. Dette behjertede Forslag, der utvivlsomt var
et Udtryk for den blandt Tropperne raadende Stemning, vandt ogsaa
Bifald hos enkelte af Anførerne, saaledes hos Ryttergeneralen For bu s,
og gjorde et dybt Indtryk paa Kongen, der maaske instinktmæssigt
anede, at skulde Nordens tredobbelte Kongekrone tilfalde ham, var
der kun denne Vej at følge. Men Carl Gustav var som anført vaklende
og passiv; han var ikke den samme Mand den 11te August som den
foregaaende 28de Januar, da han efter Dahlbergs Rapport uden at
spørge Wrangel bestemte sig til det Vovestykke at føre Flæren over
det halvt tilfrosne Langelandsbelt fra Fyen til Lolland og ved denne
Lejlighed sagde til Dahlberg: »Ikke skal Du agte, hvad Wrangel
og Ulfeld1) sige, jeg ved vel uden dem, hvad jeg vil gjøre, blot Du
lover mig, at Isen kan bære.«
Og for Wrangel var dette, at Forslaget til at storme kom fra
den Side, en Grund mere til end bestemtere at modsætte sig det.
Siden hin Vinterdag, hvor han havde irettesat Dahlberg for hans
dristige Raad med de stærke Ord: »I skulde faa Skam, at I saaledes
bringer Kongelig Majestæt om Scepter og Krone,« var han bleven
Generalkvartermesterens Uven. Nu vilde han ikke paany finde sig i,
at denne opadstræbende, ærgjerrige, unge Kriger stillede sig mellem
ham og Kongen i Ledelsen af Hæren. Det kunde vel være muligt,
at Gravene omkring Kjøbenhavn vare tørre og Voldene forfaldne,
men Kamp i aaben Mark, hvor Hærens store Kampdygtighed fuldt
kunde komme til Gode, blev det dog ikke Volde, der skulde over
stiges, var der dog, og Kanoner var der ogsaa paa Voldene, medens
den svenske Hær for Øjeblikket kun raadede over smaa Feltstykker
48
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
]) Den bortrømte danske Rigshofmester Corfitz Ulfeld, der som bekjendt fulgte
den svenske Konge paa hint Tog.