62 / 209
omsigtsfulde Konge havde ønsket at skjærme Landet, og de kom nu
Fjenden til Nytte, idet det ikke var muligt i den korte Tid, der var
levnet, at faa dem sløjfede, samtidig med at Forstæderne afbrændtes;
thi Istandsættelsen af den indre Vold lagde Beslag paa alle Kræfter.
Disse Værkers Udstrækning og Beskaffenhed var følgende1): Fra
Kallebodstrand 2) ved den nordlige Ende af det nuværende Kvægtorv gik
en sammenhængende Voldlinie, der dog var meget forfalden, til det syd
vestlige Hjørne af St. Jørgenssø. Linien bestod af smaa fremspringende
Værker, Bastioner, forbundne med lige Linier, Kurtiner. St. Jørgenssø
lukkede dernæst indtil Ladegaarden, hvor der fandtes et lukket Fort med
Bastioner og Kurtiner ligesom de andre Udenværker, der spærrede
Adgangen mellem den nævnte Sø og Peblingesøen. Denne lukkede atter
indtil Ravnsborg paa Nørrebro, hvor der var anlagt en stor Skanse
til Forsvar af den nordre Indgang til Byen mellem Peblinge- og
Sortedamssøen. Ved denne Søes nordlige Ende laa Ny-Vartov, allerede
opført 1625, en stor grundmuret Bygning paa 3 Etager, omgiven
med Vold og vaad Grav, et Slags Citadel, og endelig forbandtes
Vartov med Stranden, omtrent ved den østlige Kant af det senere
Classens Vænge, ved en sammenhængende Linie med lave Jordvolde,
bygget som Udenværkerne paa venstre Fløj ■').
Idet Svenskerne saaledes satte sig i Besiddelse af disse Værker,
som de strax vendte imod Byen og forstærkede med Palissader og
spanske Ryttere, havde de iværksat en fuldstændig Blokade. Saavel
fra Syd som fra Nord holdt nemlig deres Flaade vore i Havnen
liggende Krigsskibe aldeles indestængte. Den indtagne Stilling var
tillige meget stærk og ikke paa noget Punkt til at rokke med
de svage Stridskræfter, Fæstningen raadede over. Den svenske venstre
50
k jø b e n h a v n s
b e l e j r i n g
1 6 5 8
.
!) Se Afbildningen Side 104—105 og 112.
u a ^ A
'
2) Kallebodstrand skar sig dengang ind til omtrent ligeud for Løngangsstræde og
ned til den nuværende Frederiksholms Kanal. Ny Kongensgade, Ny Vestergade
og Stormgade existerede altsaa ikke, men ligge paa senere opfyldt Grund.
3
) At man ingensinde, hverken dengang eller senere, efter Fortjeneste vurderede
Christian IV ’s Fremsynethed ved denne ydre Linies Anlæg eller 1 hvert hald ikke
optog Tanken, kom Danmark dyrt at staa i 1807. Havde man da havt Limen
inde, vilde Englændernes Bombardement have været virkningsløst, idet Angrebs
batterierne maatte have været langt mere fjernede fra Byen, end Tilfældet var.