7 / 207
S
v e n d
A
a k j æ r
2 0 . J A N U A R 1 8 9 4 — 1 2 . J A N U A R 1 9 6 3
Ved rigsarkivar, dr. phil. Svend Aakjærs død har nordisk kultur
historisk forskning mistet en af sine betydeligste udøvere.
Svend Bregendahl Aakjær var søn af digterægteparret Jeppe
Aakjær og Marie Bregendahl, og han havde en ligesom medfødt
evne til at udtrykke sig let og klart, i skrift som i tale. Men som
forskningsområder valgte han ikke det let tilgængelige. Hans spe
ciale blev grænseområdet mellem filologien og historien med ud
strakt benyttelse af talmateriale. Hans bog »Maal, Vægt og Takster
i Danmark« (1936) er højt skattet som videnskabeligt arbejde og
stærkt benyttet som håndbog, men fritidslæsning er den ikke. Hans
hovedværk, udgaven af Kong Valdemars Jordebog (1926-45)
med de lærde og grundige kommentarer, der velfortjent skaffede
ham æresdoktorgraden fra Lunds universitet, vil heller ikke blive
folkelæsning, men værket hører til de monumentale i vor historiske
litteratur. Stednavnestudier, medarbejderskab ved Danmarks gam
le Landskabslove, studier over forskellige jordebogsproblemer og
arbejder vedrørende de ældste matriklers historie ligger på linje
hermed.
Ved siden af disse forskningsarbejder af høj videnskabelig kva
litet skrev Aakjær også en række artikler med et mere folkeligt
sigte, bl.a. af lokalhistorisk art, dels i fagskrifter og samlingsvær
ker, dels i dagspressen. Desuden var han en elegant og fængslende
foredragsholder og oplæser.
Som arkivmand fik han sin første uddannelse i Københavns
7